Så er det blevet sommer, og hvad er bedre end at bruge nogen timer på landevejen sammen med en masse ligesindede entusiaster. Det skulle da lige være, at bruge timerne sammen med sin datter – på hendes fødselsdag! Ups, der var sgu lige en far (undertegnet), som havde været lidt for hurtig med tilmeldingen. Jeg så ingen anden udvej, end at finde spendere pungen frem. Det skal siges, at vi 2 (min datter og jeg), havde en rigtig hyggelig dag sammen i fredags. Bare slendre op og ned at gå-gaden, med indlagte café pauser og en tur i ishuset. Mit dankort ryger stadigvæk. ;-)
Af: Henrik “Valde” Nielsen
Nå, det er blevet lørdag d. 7 maj (min datters fødselsdag), og jeg har fået pakket bilen. Når lige at kysse datteren farvel, hejst flaget i haven og ønsket go fødselsdag. Kommer som sædvane i god tid før jeg skal starte – 9:36. Og når lige at hilse på et par stykker som skal afsted på den lange rute på 180 km. Jeg selv skal køre ruten på de 125 km., som også er 2. etape af Den Jyske Udfordring – Den Hårde. 1 etape blev kørt torsdag d. 5. maj til DK Højeste Motionscykelløb, et løb som egentlig forløb ok for mig, men i dag skulle den lige ha lidt mere gas – hvis jeg magtede det.
Kl. 9:36 og jeg er klar til at gi den go gas ud af byen, sammen med især en masse fra Cyclingfreak.dk Cycling – C-F-C. Min hurtige plan er, at kan jeg hænge på dem et lang stykke af vejen, så er jeg vist godt i gang. Det går meget godt til at starte med, og vi bliver ført ud af byen med master, og tempoet passer mig egentlig meget godt – jeg hænger da i hvert fald på. På de flade lige stræk hjælper jeg ikke rigtig til med tempoet – det er jeg simpelthen for klejn til, men min kære redaktør Uggi hjælper godt til. Men efter ca. 25-30 km må jeg og halvden af vores felt strække våben, og se de resterende forsvinde ud i horrisonten – heriblandt Uggi. Os som sidder tilbage får hurtigt oparbejdet et samarbejde, og nu er jeg med til at ta nogen gode lange føringer. Vi begynder, og nærmere os dagens bakker, og lige inden overhaler vi Uggi, som står i siden med en punktering. Dem havde han iøvrigt 2-3 stk på turen – lidt øv, når han nu sad med fremme hvor de gav den gas.
“Min” gruppe kommer samlet til dagens første bakke, og jeg sidder stadig med i fronten op ad Blue Hors (mener jeg den hedder). På toppen er der faldet nogen fra, og vi er vel ca. 15 mænd/kvinder tilbage, og vi får igen gang i samarbejdet – nogen yder lidt mere end andre. Så kommer Tørskind, og igen sidder jeg godt med op over, og lidt flere falder fra. Vi resterende kæmper videre, og er endnu ikke blevet overhaltet af nogen bagfra kommende, men har dog ej heller udsyn til at hente dem som tidligere stak af. Vi nærmer os Fandens Dal, og her bliver vi for alvor spredt i atomer – hvis jeg ikke helt husker fejl. Herefter er vi ca. 6-7 mænd/kvinder tilbage, og vi fortsætter det gode samarbejde – det er altså en fornøjelse når alle yder i en lille gruppe. 2 mand vælger at køre i depot efter ca. 90 km., så nu er vi kun 4 tilbage. Pia Schultz-Lorentzen fra Alslev Bike Club, Kenn Støjer, Tom Blom Christensen fra C-F-C og undertegnede. Ret mig lige hvis jeg er forkert på den.
Vi 4 får gang i et rigtig godt samarbejde – tak for det. Vi har ca. 35 km. til mål, og giver den egentlig go gas. Ligepludselig kommer 4-5 virkelig store tonsere (ala Lars Bak) drønende bagfra, og jeg tænker vi måske kan få et lift. Tom må strække våben, når lige at høre, at han døjer lidt med knæet – undskyld vi bare kørte Tom. :-( Her sidder vi så os 3 små tilbage fra gruppen, og jeg som troede at nu kunne vi lige komme med hjem på frihjul, får hurtigt kærligheden at føle. Man kommer altså ikke med på frihjul i denne nye gruppe, hvilket er helt i orden. De næste 15-20 km bliver kørt med over 40 kmt, og tilsidst må Kenn og jeg slippe. Pia hænger på, fandme godt kæmpet!
Kenn og jeg følges ad de sidste ca. 10 km mod mål, og vinden er tiltaget noget, så det er lidt hårdt for os. Men vi får os da kæmpet mod mål uden at blive overhalet bagfra, og får selv nuppet et par stykker på det sidste stykke ind mod Grindsted.
Den Jyske Udfordring
2. etape – Den Hårde.
Så mangler jeg kun den sidste, og formentlig den hårdeste etape af de 3 – Grejsdalsløbet. Fedt at der i år er flere deltagere som har taget udfordringen op, og enten deltager i “Den Hårde” eller ” Den Barske” udgave af Den Jyske Udfordring. I dette års udgave er der op imod 60, som deltager i “Den Hårde” som jeg – sidste år var der kun 21 som kørte alle 3 etaper. Endte sidste år som en samlet nummer 7, og jeg holder min plads som nummer 7 før årets sidste etape – godt tilfreds. :-) Foran mig ligger stærke ryttere som Morten Lambert – ham når jeg sgu nok ikke, men Jesper Langhoff som ligger nummer 6 (er også Herning området som jeg) er “kun” godt 6 min. foran. Så målet for sidste etape vil blive at komme lidt nærmere på Jesper. ;-)
De 3 etaper er meget ens, hvad angår distance og højdemeter/bakker, og jeg/vi (Uggi) har derfor tænkt den tanke, om man godt kunne overveje at gå tilbage til den oprindelige rute i Stjerne touren? Eller i hvert fald den rute som man kørte for et par år siden, som var noget helt andet end den er i dag. Førhen var det en tur ud øst på og så tilbage til Grindsted, og så ud og lave en sløjfe mere mod vest, for så at vende tilbage til Grindsted igen. Det var ligesom det der kendetegnede Stjernetouren, og gjorde den anderledes fra de andre 2 ruter. Endvidere synes jeg det kunne være fedt, hvis man igen kunne få mål/start området ned i byen igen – det giver altså bare lige noget mere “lebens” efterfølgende, og gør det mere publikumsvenligt.
Dette skal absolut ikke lyde som en kritik af selve løbet, som virkelig bare kører, fejet i svingene, flagvagter og god skiltning. Arrangørene og alle de frivillige gør et fantastisk stykke arbejde, som gør at man som deltager nyder hvert sekund. Sidste års lille ups, med en manglende skiltning kort før mål, var i år fulgt op af en flagofficial – og dem var der mange af ude på ruten. Skiltningen ude på ruten var heller ikke til at overse, og informationen om, at man første gang skulle til højre, og anden gang til venstre – var ikke til at tage fejl af. Virkelig flot arbejde!
Jeg kommer selvfølgelig igen næste år, og det er altså upåagtet om det er den nuværende rute eller anden rute der skal køres – tak for endnu en go tur.
Tiden i dag rakte til en plads som nummer 39 i tiden: 3:31:13
Ses på landevejen.
Valde