Det er torsdag, og jeg har spottet at der skal være en lille fyraftensløb i Videbæk – Stjerneløbet. Det er kun ca. 20 km hvorfra jeg bor, så jeg sætter mig på cyklen, og bruger turen derud som opvarmning. Jeg har ikke kørt løbet før, så er lidt spændt på, hvad det er for noget? Har ud fra den lidt sparsomme information, kunne læse mig til, at man skal køre 5 ben – men hvordan det skal forløbe er stadig et mysterium for mig. Den bedst måde at finde ud af det – er at prøve.

AF: Henrik Valde – Foto: Ditto

Løbet skal starte kl. 18.30, og jeg er fremme ca. 45 min før starten. Når lige at få hilst på Kent Madsen, som er en “gammel” håndboldkammerat – og så er det ham som står for dagens løb. Tror vi er ca. 60-70 m/k til start, og det er en broget flok. Der er nogen som stiller op på mtb, og især de lokale hold fra Videbæk og Vorgod er godt repræsenteret. Endvidere er der en go flok fra Garageshoppen, som jeg i hvert fald ved kan træde en ordentlig mølle! Der er masser af go stemning og hele optakten foregår i en meget hyggelig atmosfære. Kent fortæller mig inden starten, at det faktisk er ret heldigt, at løbet kan afvikles – for for indtil nyligt var hele byen gravet op, og man havde endnu ikke fået lagt ny asfalt. Lægger faktisk godt mærke til det, da jeg kører til startstedet, at de kære asfaltfolk lige er ved at gøre det sidste færdig. Det er altså fedt at rulle på helt ny asfalt.

Ready, get set, go!

– stjerneløb, det kører man altså alt for lidt!

Tiden nærmere sig for starten, og Kent har lagt kort ud med ruten, og vil nu fortælle hvordan løbet skal foregå. Det kommer til at foregå sådan, at vi alle i samlet flok ruller op til gadekæret, hvor starten skal gå. Der er 5 ben på stjernen, og vi har alle før start fået udleveret en vilkårlig rækkefølge fra 1-5. Jeg har fået en rækkefølge som hedder: 5-1-4-2-3. Hvilket vil sige, at jeg skal starte med at køre ben nummer 5 og så fremdeles. Hver gang man har fuldført en ben – frem og tilbage, skal man ind og runde gadekæret, og så køre man ud på næste ben. Det sjove er, at man ved ikke hvilken rækkefølge de andre skal køre, og man har derfor ingen fornemmelse af, om man ligger lunt i svinget eller om man er helt kørt agterud. For det kan jo godt være du følges ad på et ben, men så er det jo ikke sikkert du gør på det næste. Synes egentlig det er en meget sjov måde at lave et løb på, og aldrig noget jeg har prøvet før. Så i bund og grund er her lidt tale om en enkeltstart – dog på en lidt sjovere måde. Da man hele tiden krydser hinanden, og kan sidde og gætte sig til, hvor godt man ligger til i løbet.

Vi starter alle ud fra gadekæret, og så går det ellers over stok og sten. Jeg ligger lige bag en gruppe på ca. 6-7 stykker ud af byen, men nu er det jo spændende om der er nogen som skal sammen vej som mig. Der er kun 1 som skal ud af ben 5 som jeg, og han er altså rigtig godt kørende. Jeg prøver ihærdigt at nå op til ham, men det lykkedes ikke – han er simpelthen for stærk. Så her ligger jeg så som ensom majestæt med en al for høj puls – bliver nødt til at sætte farten ned for at få styr på pulsen. Jeg runder markøren ude på ben 5, og pulsen er faldet – så nu skal den ha fuld gas indad mod gadekæret. Jeg kan stadig ane ham foran, men det vil jo muligvis være spildte kræfter at nå op til ham – for hva nu hvis han ikke skal samme vej som mig, når vi har rundet gadekæret?

Det er lidt tilfældigt

– og meget underholdende! 

Det skal han selvfølgelig ikke, og jeg begiver mig derfor alene ud på ben 1. Men nu er der så en ny man kan jagte – det er altså meget sjovt. Og der kommer nogen kørende som er på retur ude fra markøren – der er faktisk en go vind/sidevind, og det er altså ikke lige mig. Jeg når heller ikke op til den forankørende denne gang. Indtil videre har jeg kørt mutters alene, men formår alligevel at holde et ok tempo – synes jeg selv, med lidt rutine var jeg nok også kommet med ham gutten på ben 5, så der er helt klart en masse taktik i at køre stjerneløb også!

Ben 4 køres lidt som de foregående – stadig helt alene. Dog kan jeg hele tiden se ryttere enten på ud eller ind mod gadekæret. Så kommer ben 2, og endelig kan jeg fornemme at jeg kommer tættere på en forankørende. Jeg er ved at være godt stegt, så kunne egentlig godt bruge at ligge lidt i læ – bare lige en kilometer. Ben 2 er dagens længste, og jeg kæmper en kamp for at nå op til den foran kørende. Der go medvind ud til markøren – hvilket så må være ensbetydende med modvind ind mod gadekæret igen. :-( Lige inden vi når gadekæret når jeg op til ham, men skal han ud på samme afsluttende ben som jeg? Det skal han heldigvis, og vi får det faktisk til at rulle meget godt – og med et godt tempo. Vi følges ad på hele ben 3, og runder gadekæret sammen, for at køre op til mållinjen som er ved Herborg Friskole. Vi er vist begge godt brugt, for der bliver ikke kørt om “sejren” – vi ruller begge over stregen.

Efter løbet skal der sædvanen indtages lidt drikke og føde, og her bliver vi præsenteret for intet mindre end en go gammel klassiker – bajer & biksemad! Sådan siger jeg bare – det var en fornøjelse at prøve noget nyt, og her taler jeg både om selve løbet og den gode forplejning. Tak til Kent & Co.

Kom afsted

– det er anderledes og skide godt

Det skal lige nævnes, at jeg synes flere skulle prøve den her form for løb – det er altså sjovt. Og især fordi ruten er så varieret som den er. Nogen af benene er med lidt bakker, andre med vind/sidevind – og lidt fladbane ræs. Og det med at du aldrig ved, hvor du ligger placeret sætter bare lige lidt mere kolorit på løbet.

Tiden i dag rakte til en placering som nr. ? (måske nr. 10) i tiden 1:09:50 for de 42 km.

Ses på landevejen

Valde