Team Mascot Workwear har en ung rytter der kører stærkt i år, ja faktisk kører hele holdet stærkt, men hvis man har fulgt lidt med, så har man måske spottet et segment, hvor Robin Juel Skivild, virkelig har fyret den af!
Af Uggi Kaldan | Foto Privat
Strava – or it didnt happen…
Robin har faktisk også lige vundet et cykelløb, Manacor på Mallorca, både løbet og bjergtrøjen, men det er jo bare et cykelløb :D ;) – de unge i dag går meget mere op i segmenter på Strava, så drengene ville hellere snakke om Robins 14. plads på et kendt segment på Mallorca, end at de havde vundet, da jeg fangede dem på Facebook (det passer… næsten hehe… :D :D)
Det er altid sjovt at se hvordan de unge klarer sig på klassiske segmenter, så jeg kan godt forstå de synes det er fedt. Robin kører faktisk op med nogle ganske habile ryttere, han har f.eks. kørt hurtigere end Jesper Hansen, så Jesper må nok snart en tur til Mallorca, og sætte tingene på plads.
KOM så, hvad er det for et segment?
Yes, lad os se på det. Segmentet er Puig Major Eastbound. Det er 10km med 6% i snit, og den har Robin altså fyret af på 25:10min med 25 km/t i snit, og 383w avg – av! Min 16097. plads ser ser lidt flad ud i forhold til Robins 14. plads…
Robin er kun 1 minut langsommere end verdensstjernen Kwiatkowskis KOM, men dykker vi lidt ned i tallene, så satte Kwiatkowski sin tid på en tur, hvor han kørte 150km og 3000hm, med 37km/t i snit… mens Robin satte sin tid på en tilsvarende tur, men dog kun med godt 26km/t i snit.
Der er lidt op til verdenseliten endnu, men flot kørt Robin, bliver spændende at følge Mascot i år! Tillykke med sejren i det der cykelløb i øvrigt ;)