7 år har den stået på piratcykellløb i Aarhus, en indledning til festugen der altid har præsteret at slå en hvilken som helst åbningsceremoni, festugen har betalt millioner for, i hvert fald i min bog. En god fest, overraskende seriøst væddeløb, og rock n´ roll! GSV er helt deres egne. 

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan (Huawei)

Har de virkelig tilladelse til det her løb?

Det spørgsmål har jeg hørt stillet de sidste 4 år jeg har deltaget, når folk har snakket om arrangementet. Konsensus har lidt været, jo de har, de lader bare som om de ikke har. I dag fik vi så svaret. GSV er nogle ægte rock n rollere, der ruller uden tilladelser. Men i år ramte realiteterne de uvorne pirater.

“Far hvorfor står ham manden i det skøre tøj og snakker med betjenten?” spurgte min datter på 6 år. Det frække svar til det spørgsmål kunne naturligvis have været, at det ikke var det rigtige politi, men modepolitiet. Det viste sig at en nævenyttig medarbejder hos Aarhus Kommune havde fået nys om vores alle sammens yndlingsoptakt til Aarhus Festuge. Der mangler klarhed over hvad der så præcist skete, men leopardprikker og lyserøde strømper ikke var åbenbart ikke hans kop te.

Så da han ikke lod sig besnære, sørgede han for at politiet kom på banen. Udviklingen herefter kan ikke andet end tolkes som et nederlag, der vil forfølge skrankepaven til hans grav. 

Den velfriserede betjent og hans makker, der dukkede op, havde modsat teknisk forvaltning et helt andet, og positivt, syn på leopardjakke og lyserøde strømper. Kompromisset blev at vi fik lov at cykle 5 runder, ikke de sædvanlige 10, men hey, vi fik cykelløb. Betjenten kom endda igen og sikrede sig at vi kunne tælle til 5, eller var det for at få et glimt mere af leoparden?

Man kan være bekymret for at udviklingen kan have visse konsekvenser i forhold til næste års ansøgning, som man nok ikke kommer udenom nu. Lad os håbe den ikke ender på selvsamme kommunale medarbejders skrivebord.

Ready to race – havde det ikke lige være for Ellen

GSV byder traditionen tro på mixed klasse for børn, og mixed klasse for vokse. Jeg havde som sagt taget min datter med til race, og hun var maks klar i bilen, og kunne faktisk ikke forestille sig andre scenarier end at hun ville cruise sig til sejren, i sikker stil.

Feltet var dog som sædvanligt, usædvanligt hårdt, så måske var det meget heldigt at Siri inden start, faldt i snak med en sød pige der hed Ellen, og derfor ingen steder var at finde da starten gik på børneløbet. Hvor er Siri?? Kaldte løbsdirektøren febrilsk i megafonen? Hun leger blev det konstateret, og løbet gik i gang, uden Siri. Genialt.

Man kan sagtens gå død på blot 5 runder…

Jeg var, som sædvanlig til det her løb, overhovedet ikke klar. Samtidig disponerede jeg de få kræfter jeg har, som en idiot. Aner ikke hvilken placering jeg fik, men jeg fik blodsmag i munden, og det er vel i bund og grund det man kommer efter.

Jeg formåede på fænomenal vis at ligge solo gennem hele løbet. Den første halve omgang helt i front, og resten af løbet på mellemhånd, efterhånden som jeg blev overhalet af ryttere, der havde valgt, at det nok ikke var en god strategi at brænde ALT sin energi af på de første 500 meter.

Men sjovt var det! :D :D

Suveræn stemning som altid

Hvor mange motionscykelløb kan egentlig mønstre så mange tilskuere som du ser herunder? Ikke mange siger jeg bare, det er fandme imponerende. Desværre for efterfesten, åbnede himlens sluser sig nærmest samtidig med målgang. Jeg tog derfor hurtigt hjem, sammen med datteren, der efter 2 timers vild leg med Ellen, meldte alt udsolgt.

Afslutningsvis en erkendelse og en kærlighedserklæring. Jeg hader stålcykler og retro uld. Altså sådan helt personligt. Jeg har kørt på sådan en gammel stålcykel, og den bringer mig ingen glæde. Elektronisk gear, carbon med aerooptimeringer og vindtunnel approved… that is my poison.

MEN, når det er sagt, så er jeg også bare samtidig totalt fanboy af Squadra Molteni.
Niels Bjørnsten & Co står simpelthen for det mest gennemførte, sejeste retrocykelhold i Danmark, der ALTID skaber god stemning og fest, og i øvrigt samtidig formår at levere høj, høj underholdningsværdi, på deres sociale medier, med forrygende løbsberetninger, og frække kalenderbilleder. I er for fede!

Tak for i år.