For nylig ryddede jeg lidt op i mine gamle HDs med billeder og faldt over et billede af Lance, helt tilbage fra 2005, taget på et tidspunkt hvor jeg absolut intet anede om cykling, elskede at drikke øl, røg store mængder cigaretter, og faktisk kun var endt på en fransk bjergside med mit kamera, fordi min kammerat Brian Kobberøe Fink var stor Tour fan og synes vi lige skulle kigge forbi løbet, på en “Tour Europa” vi var afsted på, 3 store Skandinaviske drengerøve, til Barcelona og hjem igen i en Volkswagen 3L…

Af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

Cykelløb? Hvem gider dog at se på det?

Jeg var faktisk lidt irriteret over vi skulle forbi det der cykelløb i Frankrig, som dog alligevel viste sig at være en stor oplevelse, særligt fordi jeg lånte en cykel af hustruen til englænderen der har sat “Lance Magnificent Seven” banneret op i baggrunden på coverbilledet, og cyklede ned til byen i bunden af bjerget om morgenen, (det var i øvrigt Pla d’Adet, etapen som Hincapie vandt i 2005) – for at hente croissainter og mælk til “Nescafféen”. Det var en sjov nedkørsel, trods for lille cykel, og uden hjelm, jeg overhalede på livet løs uden idé om hvor meget man faktisk kan slå sig hvis man vælter, jeg tror ikke jeg tænkte det var en mulighed. Ungdommens overmod.

Turen retur opad bjerget var ganske legendarisk, jeg forsøgte at følge med en “gammel mand” på vej op, men døde allerede i første sving, efter ca.800 meter, men blev heldigvis reddet af en Franskmand der stod i vejkanten og heppede på motionisterne på vej op, han bød straks på rødvin, klokken var vist 0930, og så siger man jo ikke nej? Jeg forstod ikke et pip af hvad han sagde, men man behøver jo heller ikke forstå hinanden, for at dele et glas vin, i “nødens stund”.

Jeg fik adskillige drinks på vej retur til bilen, og var faktisk lettere beruset igen, allerede inden morgenmaden, en ganske overraskende og postitiv start på dagen, erindrer jeg tydeligt jeg tænkte. Herunder er det min buddy Simon der skænker vores medbragte Fernet som morgendram til vores naboer, det var noget af en fest der på bjerget.

Byttehandel, en cykel for et billede af Lance og mig…

Den engelske Lance Armstrong fan har jeg forlængst glemt navnet på, men aftalen med at låne cyklen, en udmærket Specialized i øvrigt, kom i stand fordi han ønskede sig et godt billede af ham og Armstrong, billedet blev ikke det bedste på dagen, men det tjente sit formål, og blev senere sendt i print til London, og gjorde lykke på kaminhylden, hvor det ganske givet står den dag i dag, han lignede ikke en fan der umiddelbart lod sig slå ud af kontroverserne der senere kostede Lance en ikke ubetydelig del af hans gigantiske popularitet.

Barcelona og bajer

Vi nåede til Barcelona i Lupoen, det eneste jeg husker derfra er at vi på Ramblaen var at vi blev lokket til at købe nogle ALT for store øl (3 liter pr. stk eller noget i den dur) på en eller anden café hvor de spurgte om vi skulle have små eller store øl, det blev første søm i ligkisten til min irritation over at besøge storbyer, hvor man som turist bliver udsat for den slags bondefangeri, irritationen er ikke blevet mindre med årene.

Omvendt fornøjelig var turen hjem, her besøgte vi 7 klostre i Belgien på én dag (dem der brygger øl forståes), og så husker jeg faktisk ikke så meget mere fra den tur, men kærligheden til Belgien har holdt ved.

Det er først her mange år senere det går op for mig at det da egentlig var nogle meget fine billeder jeg fik skudt den dag, på bjerget Pla d’Adet, af nogle cykelryttere jeg ikke anede hvem var. SKÅL.