I eftermiddag DM for den danske herre elite i og omkring Grindsted på en lynhurtig rute der burde tilgodese drenge med store køller. Der er nogle World Tour ryttere hjemme som nok er favoritter, men der bliver altså kørt hurtigt på flere af de danske kontihold, så det bliver på ingen måde let “bare” at køre den hjem, for nogen!
Af: Uggi Kaldan | Foto: Uggi Kaldan
Sidste år vandt Alexander Kamp en spændende finale, hvor han fik stor hjælp af Lasse Normann der lå ude foran og kunne presse en uhyrlig stærk Valgren, inden Kamp til sidst med mesterlig taktisk kørsel, listede fra Michael i spurten. Kamp er helt sikkert kandidat til at genvinde titlen i år, men han er på ingen måde den eneste favorit.
Stærke makkerpar fra pro-touren
De stiller ikke med hele hold, men flere af udlandsprofferne møder alligevel op i stærke formationer, måske vil nogle af dem endda arbejde lidt sammen på tværs af holdende, for at nå frem til en evt. finale!
Lidt tamt Astana trekløver
Tidligere danmarksmester og sidste års nummer 2, Michael Valgren, har Jesper Hansen og Matti Breschel med sig. Ikke de stærkeste hjælpere på dagens flade rute, men Mattis erfaring kan alligevel vise sig at være guld værd, han ved om nogen hvordan man skal placere sig og hvornår man skal bruge kræfterne. Ruten passer Valgren godt, og de sidste par år har han bare kørt helt enestående hurtigt til DM… så uanset hvad, er Valgren storstorfavorit i eftermiddag.
Bomstærkt Katusha makkerpar
Mørkøv og Mads Würtz. Mørkøv må forventes at være 100% klar og i tourform (desværre skal han ikke med) – han er faktisk stærk nok til at køre med om sejren selv, men hvem der kører for hvem, eller om de bare kører deres egen chance er svært at spå om. Det er nok en form for kombination, de skal i hvert fald nok hjælpe hinanden for at komme køre med i finalen, og så må løbets udvikling vise hvad der sker.
Vi har fidus til Mads Würtz i dag, han kørte sig ikke 100% ud på enkeltstarten. Faktisk var der flere specialister der i år lignede de ikke havde satset på TT disciplinen for alvor… både Würtz, Quaade og Juul, kørte middelmådige enkeltstarter, selvom de har været godt kørende på det seneste, så vi forventer de vil være synlige på dagens rute, der er som skræddersyet til store temporyttere.
Gode drenge fra Orica
Cort har været skadet og er 100% sikkert ikke i topform, men man skal nok ikke hive ham med til stregen, for spurten og vinderinstinktet piller et brækket kraveben nok ikke ud af den hurtige bornholmer. Juul Jensen er ikke udtaget til Touren i år, så det kan være svært at vurdere hvor hans form er.
Når Juul er bedst er han en af verdens bedste hjælperyttere, men med en Cort der ikke er 100%, så kører han nok mest af alt sin egen chance i dag, og ruten passer til ham.
Søren fra Sunweb, Mads fra Trek og Normann fra Aqua Blue Sport
De har ingen holdkammerater med, men alle 3 drenge kører vanvittigt hurtigt når de har gode dage. Det kan være lidt svært at vurdere de to neo-proffers niveau, da de ofte har meget låste roller på deres hold i begyndelsen. Lasse Norman har dog lige både vist formen, viljen til at kæmpe og holdbarheden, så han bliver spændende at følge i dag.
Ruten passer godt til alle 3 ryttere og de alle vindermentaliteten der skal til for at vinde et nationalt mesterskab, så det bliver spændende at se om de kan få lov at sidde og gemme sig lidt, og komme med i en evt. finale.
De danske kontinentalhold
Der er masser af kvalitet på de danske kontinentalhold, og måske har de ikke de åbenlyse stjerner som kører på pro-tour holdene, men til gengæld har de så “power in numbers” – de fleste hold stiller med over 10 mand, så der er altså en god håndfuld ryttere at slide op, inden en evt. finale.
Vi tænker Martin Mortensen og Veyhe fra Team Coloquick bliver interessante at holde øje med i dag, Kamp og Guldhammer fra Vélokoncept er også i form, og så naturligvis Quaade fra Giant-Castelli, der ligner én der (endelig) har knækket koden til at køre linieløb. Hans enkeltstart tyder på at han vil ud og køre ræs i dag!
Vi glæder os også til at se de lokale helte fra Team Aura Energi – CK Aarhus – de har ingen stjerner, men holdet har vist at de kan samarbejde og køre møghurtigt!
Ender det hele i en spurt??
Det er faktisk slet ikke usansynligt, Jeppe Tolbøll har kørt Post Masterløbet i dag, og siger at vinden (desværre) vender lidt kedeligt, så der ikke mange steder man kan rykke i vinden, det kan gøre det svært at skille det hele ad.
Ender det i en spurt så er Cort et rigtigt godt bud på en vinder i dag, selvom han som sagt ikke er i 100% form, så han yderst skarp ud da han blev 4er den anden dag. Vi har også fidus til Brøchner der er lynhurtig og god til at sidde og gemme sig indtil kanonen skal fyres af.
Det allerfedeste ved dagens DM er at det hele kan ses på TV2 sport – og det starter lige om 5 minutter! Nyd løbet, vi glæder os helt vildt.
Vores favorit:
Mads Würtz Schmidt
Joker
Lasse Normann
Spurtfavorit
Michael Carbel