DM i Cross 2017 i Odder

Mega flot arrangement i Odder i weekenden, hvor der organisatorisk ikke var meget at sætte en finger på, det var simpelthen bare hyggeligt og det sportslige spillede max. Her kunne man så stoppe, og vi kunne klappe Odder på skuldrene og sige skide godt… MEN – der var altså ting der kunne være bedre – så dem tager vi lige fat på :) 

Foto & tekst: Uggi Kaldan

En lang dag i kulden med kaffe, knækbrød og Leffe!?

Klokken 08 startede jeg bilen på en flot frostklar morgen i Aarhus, himlen så lovende ud, men desværre udeblev solen det meste af dagen, og i stedet fik vi en dag lidt under frysepunktet og overskyet. Der var ikke meget lys til at tage billeder skulle jeg hilse at sige, og alle fotografer på dagen (og der var dejligt mange!) – bandende vist lidt over forholdende. 

Trods god deal med nærliggende restaurant, der faktisk havde udsigt over sporet, så fungerede forplejningen på dagen ikke rigtigt, det var lidt ærgeligt at skulle forlade løbet for at få noget at spise, det tog mig næsten en time at få en bakke pomfritter, hvilket desværre betød at jeg gik glip at stort set hele dame elite løbet. På selve pladsen var det decideret trist med forplejningen, kaffe på termokande, og knækbrød i pakker af 16 gram. Der var selvfølgelig også store Leffe øl, men de så lidt skræmmende ud som man stod der med tom mave…  Det var ret sølle udvalg, det må kunne gøres bedre, 2 vaffeljern og en ønskebrønd havde gjort underværker nær målzonen! 

Som det ses var der masser af tilskuere, her under eliteløbet, men faktisk var der pænt fremmøde hele dagen, jeg tror godt man kunne have haft en udmærket biindtægt på at have gjort lidt mere ud af vådt og tørt – jeg skulle nok have smidt de første 200 kroner (eller mere) hvis kaffen havde været lidt bedre, og der havde været andre snacks end helse knækbrød… 

Lidt slap holdning i målzonen… og lys på podiet!!

Jeg skal gerne indrømme at jeg selv nød godt af at kunne stå nærmest hvor jeg ville for at tage billeder – men jeg synes faktisk der generelt var en lige lovlig “loose” stemning på opløbsstrækningen. Der blev ikke altid ringet ud til sidste omgang, og når der blev kørt flere klasser, så samlede der sig folk nede i bunden af opløbet, selvom alle ikke havde kørt færdig. Der kunne godt strammes lidt op på den kant. 

Da eliten var færdig med at køre, og præmierne skulle overrækkes, der var det nærmest blevet mørkt, men der var ikke noget lys på podiet, det må man næsten kunne have regnet ud. Det var et lidt tam afslutning på et ellers flot DM – så til arrangøren næste år, hvis program og tidspunkt er det samme, så overvej at købe nogle lamper til podiet, de er ikke dyre og de skaber altså god stemning. Eller kig på Joachim Parbos Grote Prijs – og tænd noget ild i nogle tønder! :) 

Hold nu bare kæft – det var jo pisse godt!

Ja! – ja ja ja, det var pisse godt – det var en super dag! Flot arrangement Odder – ovenstående var egentlig i småtingsafdelingen, det sportslige fungerede og det er jo det vigtigste! 

Herunder er lige en hurtig oversigt over top 3 i de forskellige klasser, og til den der skulle have misset det på nettet, så får i lige den legendariske afgørelse i Herre Junior (U19) hvor Anders Lilliendal snuppede sit andet DM, løbende over stregen, efter at have smadret bagskifter nummer 2, et godt stykke fra mål! #thewilltowin! 

Se mange flere billeder fra dagen på AoCs FACEBOOK

Elite mænd
1 Simon Andreassen – Specialized Racing 01:02:57
2 Sebastian Fini Carstensen – CST Superior Brentjens MTB 01:03:37
3 Kenneth Hansen – Haderslev Starup Cykelklub 01:05:55

Elite kvinder
1 Malene Degn – Ghost Factory Racing 00:40:51
2 Caroline Bohé – Holte MTB Klub 00:41:20
3 Mie Saabye – Mountain Bike Klub Silkeborg 00:41:34

U23
1 Andreas Lund Andresen – Arbejdernes Bicykle Club (Abc) 00:49:43
2 Niels Bech Rasmussen – Team Merida Astral Biking 00:50:07
3 Louis Bendixen – coloQuick – CULT 00:50:27

Herre Junior
1 Anders Lilliendal – Team Herning CK Junior 00:37:08
2 Oliver Emil Errebo – Team CK FIX Junior Elite Rødovre 00:37:10
3 Alexander Young Andersen – Hammel Cykle Klub 00:37:38

Herre Veteran 40
1 Thomas Nørup – Team Novo Nordisk 00:35:26
2 Henrik Kirk – Ordrup Cykle Club 00:36:50
3 Rasmus Dige – Cykle Klubben Nordsjælland 00:36:53

Herre Veteran 50
1 Lars Storgaard – Varde Cykelklub 00:40:59
2 Palle Egeberg Jensen – Hareskov Cykelklub 00:41:09
3 Peter Faldt Jensen – Fredericia Cycle Club 00:41:38

Herre Veteran 60
1 Karsten Arnfeldt Olsen – Fredericia Cycle Club 00:45:07
2 Peter Andersen – MTB_Randers 00:46:01
3 Jimmi Johansen – Lyngby Cycle Club – 1 Omg

Herrer Veteran 70
1 Michael Brems Nicolajsen – Aarhus MTB 00:41:43
2 Hans Michael Olesen – Horsens Amatør Cykleklub 00:44:23
3 Helmuth Gram – Fredericia Cycle Club 00:45:31

U17
1 Tobias Lund andresen – Cykleklubben Fix Rødovre 00:35:19
2 Joshua Amos Gudnitz – Cykleklubben Fix Rødovre 00:35:56
3 Ian Millennium – Lexware Mountainbike Team 00:36:13

Piger U16
1 Maria Bertelsen – Herning Cykle Klub 00:32:05
2 Lærke Avnbæk Aamann – Holte MTB Klub 00:34:12
3 Amalie Terp Roed Hansen – Mountainbike Club Vejle 00:36:19

Drenge U15
1 Gustav Wang – Cykleklubben Fix Rødovre 00:27:59
2 Magnus Søeberg – Holte MTB Klub 00:28:22
3 Victor Laumand Drue Nielsen – Varde Cykelklub 00:29:53

Drenge U13
1 Anton Larsen – Roskilde Cykle Ring 00:24:25
2 August Birk Hundt – Næstved Bicycle Club 00:25:39
3 Noah Wulff – Cykle Klubben Aarhus 00:26:36

Piger U13
1 Astrid Marie Bjørn Sørensen – Cykle Klubben Aarhus 00:31:07

Drenge U11
1 Asger Bak Jepsen – Cycling Club Hillerød (CC Hillerød) 04:29:08

Piger U11
1 Caroline-Mathilde Hede – Holte MTB Klub 00:20:28

Master Dame
1 Cathrine Grage – Sydkystens Cycling 00:47:02
2 Helle Jacobsen – Holstebro Cycleclub af 1960 00:48:03

Dame Motion
1 Mette Pilsgaard – hmtbk 00:39:46
2 Helle Hygum – Holstebro Cykle club af 1960 -1. Omg.

Herre Motion
1 Claes Cubel – . 00:35:03
2 Jacob Tybjerg – Uldum CM 00:36:02
3 Anders Clemmensen – Diamantbendk 00:36:24