Efter en perfekt dag ét (som du kan læse om HER) – og en super overnatning på Feriecenter Slettestrand, i handicapvenlige lokaler, så var det tid til at komme ud over stepperne. Vi ændrede ruten en smule, ud fra erfaringerne på første dagen, så nu sagde GPSen 140km (i stedet for 160) – primært på grus! Vejret var IGEN med os, helt utroligt heldig planlægning her i slutningen af Oktober! 

Af: Uggi Kaldan / Foto: Jesper Bjerring

Godt begyndt er halvt fuldendt

Klokken 08 ca. kiggede solen op over horisonten, men så tidligt gad vi altså ikke afsted… Først skulle vi lige nå at spise morgenmad. Klokken 09 var vi klar til afgang, med fuld tank, godt humør og ingen stress!. Det er simpelthen svært at være i dårligt humør når solen skinner, og man har planlagt at cykle en lang tur.

Peter (til venstre) var en yderst kompetent vejkaptajn på turen, så Michael (i midten) og jeg skulle ikke koncentere os om ret meget andet end at cykle og nyde, det var lige til at holde ud.

Gear

Jeg kan godt lige bruge et afsnit på at nævne hvad vi kørte på, og hvad der fungerede bedst. Langt det meste af turen foregår på grusveje, kombineret med lidt asfalt, og nogle grusvejspassager.

Peter kørte på en Canyon CXer, jeg kørte på en 3T Exploro, og Michael på en Cannondale Synapse, alle 3 rammer var rigtig fine til turen komfortmæssigt, men da der er mange lange, lige stræk, så havde jeg nok en lille fordel, da 3Teren er lidt længere i rammen, og derfor minder lidt mere om en landevejscykel i geometrien.

Det var dog dækkene der gjorde den store forskel, Jeg kørte på de hurtige Horizon 47 fra WTB (på 27,5″ fælge), med stort kammer, stor komfort og god fart! Peter kørte på Challenge Limus 33, et dæk med semi greb og gode rulleegenskaber, han kunne dog også sagtens have kørt på slickdæk. Michael kørte på Schwalbe Marathon 30ere, et rimeligt hårdt og ukomfortabelt dæk, han havde klart den hårdeste og mest ukomfortable tur.

Hvis din almindelige landevejsracer kan æde 28mm – 30mm dæk, så kan du godt køre turen på den, men det vil klart være at anbefale at køre på en CXer, ligesom man naturligvis også kan køre på en MTB 29er – vi vurderer dog at at CXer (eller en decideret gravelbike som 3Teren) er det perfekte valg til sådan en tur her.

Jeg kørte med SRAM hydrauliske bremser, Peter og Michael kørte med shimano mekaniske skiver, uden at gå nærmere ind i det, så bremser hydrauliske bremser bare bedre end de mekaniske, når det gælder skivebremser, er forskellen i oplevelsen på de to systemer enorm.

Kaffe – masser af kaffe!

Første stop på turen var i Løkken på Resaturant Søborg, her landede vi efter ca. 2,5 time på rammen og 45 kilometer, og fik en kop kaffe, og var faktisk rimeligt fristede af en kæmpe buffet med miniburgere og alverdens skaldyr, det så faktisk ok ud, der kom da også en del gæster mens vi sad der, men ellers må man sige at turistbyerne på vestkysten er ret stille og rolige her udenfor sæsonen, til gengæld super service og venligt personale, og det var faktisk reglen på ALLE steder vi besøgte. Vi endte med at sidde på Søborg en hel time, vi havde heldigvis ikke travlt!

Fra Løkken gik turen op langs kysten og videre mod Hanstholm, der var vores andet og sidste stop på turen. Vi kiggede lidt på en rute hvor det var muligt at komme forbi Råbjerg mile, i hvert fald så man bare kunne se den, men det lykkedes os ikke at finde noget der rigtigt fungerede. Vi vender dog tilbage i foråret og tager en recon mere! Den er jo vildt flot, næsten en skam at cykle lige forbi, uden at få et kig.

Videre mod Hanstholm, og jeg ved godt jeg nævnte det i første beretning, men jeg nævner det lige igen, ligesom jeg vist også fik nævnt det 2 – 300 gange for mine rejsefæller, der er altså flot derude på vestkysten mod nord, vildt flot! Efter godt 5 timer (4 på rammen) stod den på frokost og det blev på Café Lilleheden i Hirtshals, mere kaffe, burgere og stjerneskud! Det var topklasse.

Det lange stræk til Skagen – så mange indtryk!

Efter frokost, og med lidt tunge maver, skulle vi så igang igen mod Skagen, igen vildt flot område og nogle virkeligt lækre passager Peter havde fundet, det er altså virkelig en fed tur! Ved byen Skiveren er det slut med at køre langs kysten, der er simpelthen ikke nogle stier ude langs vandet det sidste stykke, kun strand, det kan køres på Fatbikes, men ikke på CX cykler. Så vi kørte ind over landet mod Hulsig, og så ellers op til Skagen.

Lige inden Skagen kører man ind i det sidste stykke naturområde på ruten, Skagen klitplantage, en virkelig flot kulisse som afslutning på en oplevelsesfyldt tur. Jeg tror faktisk ikke jeg helt har fordøjet alle indtrykkene endnu, det er virkelig en fantastisk tur. Fra klitplantagen er der ca. 5 kilomter på Asfalt indtil byskiltet, ikke at vi som sådan havde kørt skiltespurter på turen, men…. jeg stak et par kilometer ude, det gad de gamle sgu ikke, så de rullede i mål stille og roligt.

MÅL! – top service i Nord – Vestjylland!

Velankommet til Skagen, havde Peter fået netværket at vi kunne komme ind i den lokale svømmehal og tage os et dejligt varmt bad og klæde om, mega flinkt af halinspektøren sådan at køre ud en sen lørdag eftermiddag og lukke os ind, igen, de kan noget med service derude vestpå! Det var fedt at gennemføre, vi var i “mål” ca.17:30 og efter bad klokken 18 strøg vi ned på Jakobs, hvor vi fik en øl og noget at spise.

FUCK en fed tur – det bliver 99% sikkert til et cykelløb til foråret, så hold med AoC – vi er lige igang med at få styr på de sidste detaljer inden vi kan gå i luften, det bliver mega fedt. Gider man ikke vente på at vi arrangerer turen, så kan jeg sådan set også godt anbefale at man tager op og kører i området selv, det er sindsygt fedt! Herunder 3 glade (og trætte) gutter, der kører de sidste 100 meter ind i Skagen by.

God vintertræning derude!