Joachim Parbo training on his new bike in Lostice Photo © Uggi Kaldan // AltomCykling.dk
Joachim Parbo træner i Lostice på stål-Cielo fra Chris King! © Photo : Uggi Kaldan // AltomCykling.dk

Fra Valkenburg til Lostice med Joachim Parbo…

På landevejen med en Crossmester!

Det er blevet tid til en lille rejseupdate, som I nok ved allesammen er redaktøren draget på Cross eventyr sydpå, som kongens (knap så hurtige) efterfølger, sammen med Joachim Parbo. Vi lagde hårdt ud med at drøne i Joachims bil, ca. 1000 kilometer i et stræk til Valkenburg i Holland, hjemsted for det berømte Kauberg, bl.a. kendt som afslutningen på Amstel Gold Race.

Kommer med en længere update fra Valkenburg og Cauberg i morgen (håber jeg) – pt. har jeg 30 minutters net, af ikke fantastisk kvalitet, så der skal arbejdes lidt hurtigt.

Efter løbet i Valkenburg tog vi en enkelt afslappende dag i byen, hvor er også blev rullet af om søndagen, og så kørt en fin træningstur mandag morgen, inden turen gik Lostice (ca. 3 timer fra Tabor) her kender Joachim en super fin fyr, ved navn Emil, der kommer fra en familie med stolte cykeltraditioner, han kører også selv fint på cykel, og vandt bl.a. det tjekkiske mesterskab i holdløb på banen i 1997… og 7er til VM i Cross i U23, i Poprad, i 1999.

I dag kører Emil Cross og har et lille cykelhold – dem skriver jeg også en historie om, men det bliver nok først når jeg kommer hjem, da det er svært at komme til nettet her i byen.

Billedet er fra i dag, Joachim og jeg kører 2 træningsture om dagen med en god “morfar” imellem, jeg savner min familie derhjemme, men i forhold til træning, så er det fedt at være afsted og kunne dedikere sig 100%.

Styrtede dog på første træningstur i dag, 60 km/t på 10% bakke i sving var åbenbart mere end mine Strada Bianca 30mm fra Challenge ville være med til, så jeg røg ned. Lidt forslået hofte og mere irriterende, forstuvet tommelfinger, alt gear overlevede og ikke noget der spolerer cykelmulighederne, så fint nok.

Her til eftermiddag stod den så på lidt Cross træning med Emil Hekele, hvor jeg kunne deltage lidt halvhjertet pga. finger og hofte, men det gik nu fint nok, så længe det ikke var for teknisk. Joachim gav den pulver, som det ses på billedet og fik en super session, bagefter 20 kilometers “rul af” med et par af de lokale unge drenge, og så middag hos Emils kone!

Alt i alt, top fedt at være afsted indtil videre og følge med i hvordan Joachim Parbo kører World Cup løb, på helt egen hånd, og klarer sig med netværk og rutine, noget som Kenneth Hansen først nu skal til at opbygge, hvis altså ikke hans opsang til DCU den anden dag giver pote.

Forhåbentlig en update fra Lostice igen imorgen, om noget af det grej Joachim kører World Cup på i år… som det ses på billedet er det top lirens sager!!