Som Hans Plauborg forudsagde inden løbet, ville de mange ryttere til start i, give nogle udfordringer under det netop overståede Gran Fondo VM i Aalborg. Flere kilder beretter at felterne indhentede hinanden, mange ryttere der stillede op, nåede aldrig at være med i løbet, der var styrt, mange styrt, særligt inde i Aalborg, hvor en hel del “road furniture”, skabte mange farlige situationer, med en del både person- og materialskade til følge. Arrangementet betegnes alligevel i større danske medier, og af arrangøren selv, som en stor succes? Hvad er op, og hvad er ned?
Af Uggi Kaldan, AltomCykling.dk, Foto © Lars Horn & Michael Bo Rasmussen, Baghuset.dk
Det var farligt. Det var en succes?
Kan det være begge dele? ja, det afhænger jo af perspektiv. Lad os starte med det positive vi har hørt om arrangementet i Aalborg, og hele idéen om et Gran Fondo VM – og, måske, rydde nogle misforståelser af vejen, som vi har bemærket under debatten, som vores første artikler om arrangementet har skabt.
Lad bare tage det head on. Det er da en mega fed idé at lade folk fra hele verden kvalificere sig til et Amatør VM gennem nogle “Qualifier Events” – og så holde en finale, hvor de bedste fra disse events kan løse billet, og komme og køre om kap, for at komme på et prestigefyldt podie, og vinde en mindst ligeså prestigefyldt VM (for amatører) trøje. Jeg kender personligt adskillige ryttere, der har brugt store ressourcer både på at kvalificere sig, og stå klar i Aalborg i søndags, med en berettiget målsætning om at køre med om de rigtig sjove placeringer, altså podiet. De har glædet sig.
Jeg kender også ryttere der godt vidste de ikke kom til at blande sig i podiestriden, men de kom for (f.eks.) for at køre sig i top 50, eller top 100, men de regnede og forventede bestemt at køre rigtigt cykelløb, altså ikke bare en hyggelig tur rundt i Nordjylland, for at se lidt på naturen. Det er da også det konceptet lægger op til, altså at rytteren kører rigtigt cykelløb, og det er derfor naturligt at det er forventningen blandt de ryttere der stiller til start.
I “klassiske” motionsløb, vil der med nogle få undtagelser, være en ganske stor portion deltagere der kører for hyggen, og en mindre del der kører ræs, og som arrangør er det ok at forvente at dem der kommer for at køre race (- til et almindeligt motionsløb) godt ved, at eventet primært er lavet for motionister, der kommer for at hygge sig, så her kan man godt som arrangør henholde til at der skal cykles efter forholdende, og man skal følge trafikreglerne.
Omvendt, når man selekterer 75% fra som arrangør via kvalifikations events, så ved man selvfølgelig godt, at nu er der nok ikke så mange motionister tilbage, der blot kommer for at cykle en hyggetur, men faktisk kommer for at køre ræs, så (mener jeg) at ansvaret rykker sig fra hovedsageligt at være rytterens ansvar, til at nu er det i hvert fald arrangørens ansvar at sørge for at der kan køres race på ruten på forsvarlig vis, med andre ord, rytterne kører ikke længere (kun) race på eget ansvar, de kan med rette have en forventning om at arrangøren også tager del i ansvaret, og f.eks. ikke sender for store grupper afsted af gangen, laver en rute uden farlige momenter, og sørger for at felterne der sendes afsted, ikke indhenter hinanden, bare for at nævne nogle eksempler.
Det var farligt!
De tog faktisk ansvar i Aalborg, delvist. Der var ambulancer på ruten, der var indkaldt ekstra beredskab, der var ret mange motorcykler på ruten, og rigtig mange flagvagter, alt sammen mega godt!! Men man lod desværre også felterne blive for store. Måske blev man snydt af at så mange meldte sig til, det var det største antal deltagere til dato til et Gran Fondo VM. Fair nok, men det man bør tage med fra dette VM i Aalborg er helt klart at 4-500 i startgrupperne, det er for meget, og 5 minutter imellem felterne er for lidt. Det sidste kan være svært rigtigt at løse (nogle grupper blev jo hentet allerede efter 40 minutters race…) – men størrelsen på grupperne kan man altså godt løse.
Man havde også undervurderet hvor langsomt nogle ryttere gennemførte Medio Fondo med, hvilket betød at ryttere der lå og cyklede 25km/t og hyggede sig, pludselig blev indhentet af flere felter, der lå og kørte tæt på 50 i timen, og det skete inde i nærheden af Aalborg på små veje. Det ganske enkelt en fejl at de kan lade sig gøre.
Derudover lyder det fra flere ryttere at ruten havde for meget “road furniture”, særligt de sidste kilometer ind til Aalborg, og selvom noget af det var skærmet af, så var det langt fra det hele, og når man sender så mange til start, på en rute hvor snitfarten forudsigeligt ender på +42km/t og i finalen +60km/t, så må man bare konstatere at ruten blev farligere end nødvendigt, det betød der var flere alvorlige styrt, nogle ryttere er stadig på intensiv.
Mange har udtrykt online at de var skuffede over den del af afviklingen, de havde glædet sig til et rigtig fedt VM, i stedet fik de, desværre et løb som vi allerede her på AoC havde forudsagt, der var ikke ordenligt styr på det.
– men det var også en succes!
Helt ærligt, det var det. Strava er fyldt med lovord fra særligt udenlandske deltagere, der beskriver en flot tur i Nordjylland og Aalborg, hotellerne var fyldte, målzonen var en stor fest, det var et pisse flot arrangement. Ingen ironi her, 100% – fra en arrangør (i mindre skala bevares) til en anden, det lyder til at have været et flot set-up, jeg må desværre forlede mig på andres oplevelser, da jeg ikke kunne nå op til arrangementet, man rigtig mange har altså bekræftet ovenstående.
Og man kan ikke lave et motionscykelløb uden styrt, jeg har selv afholdt motionscykelløb i over 10 år efterhånden, og folk styrter, hver gang, så man KAN godt dække sig ind under det faktum, og så bare sige, folk styrter til motionsløb, det gjorde de også i Aalborg, C’est la vie. Jeg mener (personligt) – man som arrangør godt kan tage lidt mere ansvar end de gjorde i Aalborg (sælge færre billetter, lave en bedre rute), ændre kvalifikationskravene, bare for at nævne nogle af de ting jeg har set nævnt online, som lyder fornuftige.
Måske kan man godt forsvare sig med at folk jo blot må køre efter forholdende, og så lever man som arrangør med de styrt der kommer, og fraskriver sig ansvaret for evt. styrt og skader. Hvis det primære succes-kriterie var at få så mange som muligt til start, for at få så mange penge i kassen som muligt, så var VM i Aalborg ubetinget en succes.
Det er det Gran Fondo VM, der har trukket flest deltagere, og den rekord må man jo så forvente der arbejdes på at slå til næste VM, vækst eller dø.
Så ja – en succes, men…
Det kan blive bedre, men bevar “amatørismen”.
Jeg er kæmpe fan at formatet, flere af mine venner er kæmpe fans af formatet, lad det endelig fortsætte!! – men – hvad med at gøre det lidt mere ekslusivt. 25% kvalificerede er mange, man kunne prøve at sætte det ned, f.eks. til 20%, måske 15%, så kvaliteten af rytterne der stiller til start, bliver lidt mere homogen. Sæt en begrænsning på antallet af ryttere pr. startgruppe til finalen, 250 f.eks, først til mølle. Det er stadig lige i den høje ende, men OK, det er trods alt amatører. Med 250 til start har de fleste, uanset hvor de står i startgruppen, en fair chance for at nå med op i front, der hvor der er sjovt.
Det er let at sige de bare skal sælge færre billetter, men så må man jo også komme med et foreslag til at hvordan der så kan tjenes penge, her kunne en idé være en ny – “åben klasse VM Gran Fondo” – om lørdagen, præcis som Medio Fondoen, bare på den lange rute, her kunne top 30% af dem der har kørt kvalifikationsløb løse billet, og så komme og cykle en flot Gran Fondo, som motionister, og være en del af VM, selvom de ikke er gode nok til at køre den “rigtige” finale. Det vil mange helt sikkert vælge, og økonomien kan så potentielt være rimeligt god alligevel. Jeg siger ikke det er det eneste forslag, eller det bedste forslag i verden, men det er da idé, mange motionsløb (især gravelløb) kører jo allerede i dag, med et elitefelt, og så et almindeligt motionsfelt der starter bagefter, og det fungerer aldeles glimrende.
Alt i alt, det lyder til de lavede et flot event i Aalborg, men afviklingen af selve løbet var altså ikke super god, desværre. VM Gran Fondo er en mega fed idé, så mon ikke det fortsætter. Jeg håber ikke UCI lader det sportslige drukne totalt, i en iver over at kunne sælge så mange billetter som muligt, det lyder måske naivt, men kommercielt tror jeg faktisk også det på sigt vil være nødvendigt med lidt justeringer, for hvis balancen tipper så Gran Fondo VM blot bliver et stort motionsløb, hvor felterne er uendeligt store, så tror jeg mange mister interessen, og det vil i hvert fald devaluere trøjen man kan vinde til sidst, og det vil være synd.