Foto © Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

GEAR: Panaracer med nyt landevejsdæk, efter 20 år!

Panaracers nye dæk, Agilest er lige landet som demo-dæk i Danmark, og vi har været så heldige at få fingrene i et sæt, de fåes i flere udgaver, men vi var interesserede i det 30mm brede og angivne 260g TL dæk, det lyder meget interessant. Den umiddelbare forskel fra Panaracers sidste udgave af et landevejsdæk, der er 20!!! år gammelt, er… det her føles som et moderne landevejsdæk, der gjorde deres gamle dæk ikke. 

Af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

Panaracer – konger på gravelfronten, men på landevejen?

OK honest talk, Panaracer har med deres Gravel King SK dæk lavet en ægte kioskbasker, det er et glimrende graveldæk, jeg elsker det kommer i forskellige farver, og selvom det ikke er helt nyt længere, og det nogle steder får meget kritik, så synes jeg faktisk det er unfair. Det er et fint graveldæk, særligt prisen taget i betragtning, det er rart der stadig kan købes et fint TL graveldæk i 2022, til under 300 kroner! Ja, jeg synes faktisk det lille japanske dækmærke gør det ret godt.

På landevejsfronten har de dog været nærmest fraværende, de har simpelthen ikke haft et konkurrencedygtigt dæk, men det lader de altså til at have lavet om på, her i 2022, ikke bare kommer dækket nu i en tidssvarende indpakning (er det fjollet at det betyder noget, ja lidt, men det gør det). Min første fornemmelse af dækket er også god. Det føles som et dæk skal føles i 2022. Det er svært at forklare, men det er hårdt, men har samtidig en “klistret” overflade. Sidevæggene er solide, men elastiske, hele dækket har en god blød fornemmelse i hånden, den slags hvor man tænker (håber) at det er monteres let på fælgen.

Nu skal det prøves af!

 

Èn ting er følelsen af dækket i hånden, der hvor det tæller er naturligvis på landevejen, måske en enkelt grusvej, det er jo en 30er, Tubeless endda? Mine forventninger er ret høje, og det vil naturligvis heller ikke gøre noget hvis dækket også kan holde sig på den gode side (altså under) 300 kroner pr. dæk, som Panaracer har formået med Gravel King dækkene. Hvis Agilest er et glimrende dæk, så vil det være en væsentligt billigere option, end ganske mange andre muligheder på markedet.

Prisen er dog i første omgang underordnet, først og fremmest glæder jeg mig til at se om Panaracer har fået lavet et godt dæk, det bliver sjovt at rulle rundt på et helt nyt landevejsdæk, fra den Japanske koncern.