Grejsdalsløbet er årligt det største danske motionscykelløb. En kombination af fantastisk cykelterræn, eksklusiv oplevelse og god organisation har gjort Grejsdalsløbet til danskernes foretrukne forårsklassiker blandt motionscykelløb.
Af AltomCykling.dk | Foto: Grejsdalsløbet
Danmarks bedste cykelterræn
Korte skrappe stigninger på stille landlige veje er strøet ud over de forskellige ruter. Der er en distance til enhver smag, men de har alle en varieret profil og tilpas mange højdemeter til at gøre det til en udfordring. Vejle kommune satser stort på cykelturisme og inviterer til Tour de France Grand Départ i 2021, hvor de bedste cykelryttere i verden skal køre i vores terræn.
Kvindegrupper
Vi tilbyder i år kvindegrupper på distancerne 200 km, 140 km og 85 km. Mange kvinder deltager helst i blandede grupper og er velkomne til det, men vi vil gerne tilbyde noget ekstra til kvinder, der deltager i de særlige kvindestartgrupper:
· Kaptajner, som holder en gennemsnitsfart på 27 km/t og sørger for fælles afgang fra depoter.
· Tekniske assistenter på cykel, som kan hjælpe ved defekter undervejs.
· Særlig bevågenhed fra vore rullende servicevogne.
· Særlige lodtrækningspræmier målrettet mod kvinder.
Fuld opbakning
Teknisk support. Veludstyrede depoter. Gode ruter. Varm mad og kold øl efter målgang. Levende musik og video fra dagen på storskærm. Dette er hvad der venter alle vore deltagere. Tjek lige, om du skulle have vundet en lodtrækningspræmie. Har familien hygget sig på festivalpladsen? Du skal bare koncentrere dig om at træde og se dig godt for, så er der en totaloplevelse i vente.
Forårsklassiker
Grejsdalsløbet ligger på det rigtige tidspunkt. Bøgen er sprunget ud og rapsmarkerne står gule. For de ryttere som planlægger en sommertur sydpå, er det tidspunktet hvor formen for alvor skal bygges op. På fjernsynet har man fulgt klassikersæsonen, mens det har været koldt udenfor, så det kribler i de fleste cyklister for at komme ud i foråret og køre stærkt.
Gravel/adventure
Den nye graveldisciplin er for dem, der gerne vil væk fra vejene og opleve naturen lidt mere intenst, uden at det bliver teknisk krævende offroad. Fart og gruppekørsel bliver nedprioriteret og byttet ud med oplevelser og hyggesnak. Vil man både køre det alternative gravelløb lørdag og det traditionelle landevejsløb søndag, har man mulighed for at få rabat på såvel startnumre som overnatningspakke.
Et løb i udvikling
Der er altid noget nyt på plakaten til Grejsdalsløbet. Organisationen bygger på mange års erfaring og er på forkant med udviklingen i motionscykelsporten. Dropzoner til affald, MC Marshalls og gravelløb om lørdagen er nu standard, og i 2020 bliver kvindegrupper, markedsplads og Strava segmenter del af vores løbskoncept.
Grejsdalsløbet 2020
· Gravel/adventure 75 km lørdag 9/5.
· Motionscykelløb 200/140/85/38 km søndag 10/5.
AltomCykling.dk deltager i begge løb i 2020!
Tilmeldingen er åben: www.grejsdalsloebet.dk