Alle forventningerne indfriet for LandRun allerede inden løbet er gået igang, selv uden race imorgen ville jeg have haft en god weekend. Jens Sonnichsen beretter fra starten af Land Run 2019, et af USAs mest kendte gravel løb. Coverbilledet er fra da Jens deltog i Dirty Kanza 2018.
Tekst & Foto Jens Sonnichsen | Nordic Gravel
Touch down Land Run
Alle forventningerne indfriet for Land Run allerede inden løbet er gået igang, selv uden race imorgen ville jeg have haft en god weekend. Jeg ankom til Stillwater torsdag eftermiddag og stemningen for dette første store løb på den amerikanske gravel kalender var allerede høj.
Der var tid til en burrito dinner sammen med såvel kendte som nye ansigter. Jeg har to logerende i mit airbnb – og det viser sig, at vi har fælles venner fra min tid i Chicago. Cyklen blev pakket ud og gjort klar – dog med det resultat, at jeg knækkede min headset bolt – nå, godt, at jeg havde booket tid et racecheck ved gutterne i District Bicycles.
De har deres egen øl!
Fredag morgen var jeg klar ved starten af “the double”, der løbes 50 km gravel fredag og de normale 100 miles cykles lørdag, de startede kl 08:00 og jeg fik dernæst min Warbird overgivet i trygge hænder.
Resten af formiddagen blev brugt som frivillig med diverse opsætning samt besøg ved vendor EXPO. De første løbere på the double, kom i mål allerede 3:55, imponerende. Jeg fik min racepack hentet, med gode swags, bla. en lækker Rapha cap! Her var årets Chase the Chaise chaiselong også udstillet!
Kl 15:00 var der et fælles no-drop Group Ride på ca 25km – jeg havde planlagt lidt mere, men uheldet med mit headset dikterede noget andet. Da vi kom retur fra 25 km på gode og tørre grus veje var første rider møde igang, efterfulgt af koncert – med gæste optræden af race-promotor
Bobby Wintle himself (Bobby har en fortid i et ungdoms band og er en habil guitarist, trommeslager og sanger). Rider meet, med motivational indlæg af Bobby – i år med fokus på de mange nyelige dødsfald i cykel communities nært og fjernt. Men naturligvis også fokus på den gode stemning der altid er i gravelløb, og ikke mindst, præsentation af årets Land Run øl!
Det bliver en fed dag i morgen
Aftenen er blevet brugt med lidt fælles spisning og sidste hånd på cyklerne – så de er klar til imorgen. Det er tørt, efter sigende er der kun et par miles med lidt våde pletter – ikke noget hike-a-bike, en enkelt creek crossing tidligt – så våde sko i sigte. Vejrudsigten siger 2 grader C ved start og op til 16 grader i løbet af dagen – hellere det end regn og rødt mudder.
LandRun er unsupported, dog med adgang til en drop-bag halvvejs, desuden kommer der et “oase” depot et hemmeligt sted med vand og Bourbon. Derudover er Salsa Cycles igen klar med Deres Chase the Chaise kampagne, hvor der er foto-booth på et ikke annonceret sted på ruten, vi er alle klar til gravel fest