I morgen køres en vaskeægte dansk motionsklassiker – nemlig Grejsdalsløbet, AoC har kørt løbet utallige gange, og det er aldrig gået helt som planlagt. 2 år i træk væddede jeg med 2 forskellige piger om at jeg kunne slå dem på 220km ruten. 2 gange har jeg tabt. I morgen skal jeg følges med Jeppe Tolbøll på 140km ruten, det skal nok blive sjovt!
Af: Uggi Kaldan
Level up life…
Bare for at gøre Søndagen lidt sjovere har jeg dog andre planer på cyklen som ikke kun involverer Grejsdalen, jeg tager nemlig også ud og cykler med Michael Knudsen, der i øjeblikket er ved at cykle hele Danmark rundt. Planen er at køre rundt i et langt stræk, uden at sove.
Det holder nok ikke eftersom der er ca.1700km – men lad os se hvor langt Michael når inden han må tage første lur. Vi har gættet på 1000km, game on.
Tjek hans live link her: DANMARK RUNDT LIVE
Læs mere om hans tur og følg med på hans facebook side her: LEVEL UP LIFE
Grejsdalsløbet 140
Som sagt vi har efterhånden cyklet turen en del gange, i morgen på den korte 140km distance, som vi regner med bare bliver rimeligt hyggeligt, inden vi skal ud og køre omkring 100km med Michael Knudsen, alt efter hvor langt han er nået.
På Torsdag flyver vi til Italien for at køre 300km på grus – det bliver også jævnt sygt – det kan du læse mere om HER!
Redaktøren spottede fotografen i god tid, og lavede en vaskeægte “photobomb” på gruppen bag ved © Photo: Tommy Ligaard