Thomas Opstrup opholder sig en del af året på Sicilien. Hvor han qua varmere himmelstrøg og højere bjerge kan teste ting på anden facon end det er muligt herhjemme i DK. Thomas driver til daglig Black Road Cycling, som arrangerer skræddersyede cykelrejser til Sicilien. Så kom og prøv kræfter med Europas største aktive vulkan Etna – Kun 3 timer fra København.
LaPassione Jersey og Bibshorts
-Testet på Sicilien af Black Road Cycling
Indpakningen er en slynge i den bedste kvalitet jeg endnu har set. Super fed detalje, at levere tøjet i en luksus slynge. Har i øvrigt ikke set slyngen siden min kæreste fik øje på den.
JERSEY:
Square yellow og PDP black er de to jerseys som jeg har testet her på Sicilien. Den første med LaPassiones karakteristiske kvadratiske mønster, og den sidste med det klassiske houndstock mønster. Begge designs fremstår rigtig flot.
Jersey’en er syet af 3 forskellige stof kvaliteter. På forsiden er brugt et tyndt silkeagtig glat stof. På siderne har man strategisk anvendt et ultra åndbart stof. På ryggen har man anvendt en nubret kvalitet, som er mindre åndbar end stoffet på siderne, men mere åndbart end det glatte stof på fronten.
Det ser ud til at man har tænkt, at fronten rammer vinden, og skal derfor være af et mere tæt stof. På siderne og bagsiden hvor vinden ikke rammer direkte har man haft fokus på at gøre jersey’en åndbar.
Ryglommerne er lavet af det samme stof som på forsiden, hvilket giver en flot kontrast mellem det nubrede stof på ryggen, og det glatte stof på ryglommerne. Lommerne er ganske traditionelle, de to ydrelommer skråner godt en centimeter på topkanten, for lettere adgang til sidelommerne, som er dem man bruger oftest, når man sidder på cyklen. Jeg kan godt lide at yderlommerne skråner lidt. Der er nogen tøjproducenter, der skråner deres lommer så meget, at man har svært ved at opbevare noget i dem. Her Har LaPassione fundet en god balance. Lommerne sidder rigtig godt på ryggen, selv når de er lastet godt. Det eneste jeg mangler er en sikkerhedslomme med lynlås, gerne ind under den ene sidelomme. Jeg gætter på at sådan en lomme vil fordyre jersey’ens pris, hvorfor man har valgt at undvære den.
Enderne på ærmerne har påsyet et bånd med små gummiknopper på indersiden. De er med til at holde ærmet på plads på overarmen uden at det på nogen måde føles ubehageligt. I bunden af trøjen er påsyet et traditionelt silicone bånd, som holder jersey’en på plads over lænden. Lynlåsen er af god kvalitet, og er let at lyne op og ned mens man cykler.
BIBSHORTS
nubret stof på bagdelen er ud over at være en æstetisk fornøjelse, også med til at holde kontakten mellem buksen og sadlen bedre end hvis der var anvendt et traditionelt glat stof. Det virker samtidig mere åndbart end det traditionelle glatte stof der er anvendt på siderne af bibshortsene.
Enderne på benene sidder til, uden at blive for stramme. De har en enkelt række af gummidutter let på indersiden som hjælper til at holde buksen på plads på benene. Ben længden er forholdvis lang, helt i overenstemmelse med tidens trend. Selerne er udført i to forskellige materialer. På fronten for neden har man valgt et svedtransporterende mesh stof som har god åndbarhed. På toppen og bagsiden har man anvendt et mere elastisk stof. Derved føles buksen ikke så stram, når man står op i dem, men på grund af elasticiteten i stoffet, så sidder stropperne ikke og flagre når man sidder ned over rammen. Buksen har en lille løbsradio-ryglomme. Man hører naturligvis ikke musik mens man cykler, men man kan godt placere en telefon i radiolommen…
Skind / pude er fra Cytech, det samme som man finde i bukser fra Assos og Rapha. I mine øjne et af de bedste indlæg på markedet. Hverken for tykt eller for tyndt. Det er rigtigt placeret i buksen, så man har støtte både når man sidder ned over rammen i aerodynamisk stil, og når man klatre mere oprejst på Etna. Indlægget syet med zig zag sting, det giver den bedste bevægelighed (modsat flatlock).
SOKKER:
Matchende sokker er prikken over i’et i sådan et cykelsæt – den understregende detalje der gør at sættet fremstår fuldendt. Sokkerne er lavet i en forholdsvis tyk kvalitet, de giver fornemmelse af god støtte, og så bliver de bliver de siddende, altså et par rigtig gode sportssokker. Sokkernes skaft er forholdvis lange, som moden lige nu dikterer. I det hele taget nogle velgennemførte sokker, på meget varme dage vil de for nogen være for varme.
Pros Jersey:
Intelligent placering af de forskellige stofkvaliteter, Perfekt form og placering af ryglommer, God pasform, stof kvalietet, god lynlås, lækkert design, rimelig pris.
Cons Jersey:
Mangler sikkerhedslomme med lynlås.
Pros Bibshorts:
Nubret stof på bagdelen holder god kontakt til sadel, god benlængde, god pasform, Cytech indset.
Cons Bibshorts:
Ingen indtil nu.
Pros Sokker:
God kvalitet, rigtig længde, pasform.
Cons Sokker:
Måske for tykke for nogen, men ikke for mig personligt.
OM FORFATTEREN:
Thomas Opstrup er tidligere licensrytter, og opholder sig en del af året på Sicilien tæt ved Etna. Her driver han firmaet Black Road Cycling. Skræddersyede cykelrejser til Sicilien. Se mere på:
blackroadcycling.com eller Facebook