Direkte med posten fra Italien, ankom her til eftermiddag 2 sæt dæk fra Pirelli. Det er udvidelsen af deres succesfulde dækserie Cinturato, denne gang 2 gravel-udgaver, hard og mixed terrain. I forhold til hvor glade vi har været for landevejsudgaven i samme serie, glæder vi os ekstremt meget til at teste de dæk her.
Af Uggi Kaldan | Foto AltomCykling.dk
Mixed n´ Hard
Der er som sagt 2 versioner, og som det ses herunder, ligner hard terrain et meget let kørende dæk, dog ikke helt slick på midten, som nogle producenter, men mønstret er meget lavt, det bliver sjovt at opleve. Omvendt med Mixed Terrain dækket, det ligner det har noget seriøst greb, og godt langt mellem knopperne, giver låning på at Mixed Terrain dækket er godt til at smide mudder og snask.
samtidig ligner det at der er skabt en form for “rulle spor” midt på dækket, så det måske er overraskede hurtigt på hårde overflader – vi får se?
Begge dæk virker solide og vejer ind på nøjagtigt samme vægt på køkkenvægten, 505gram, helt klart ikke de letteste race dæk der findes i kategorien, men Cinturato står også for noget andet, nemlig holdbarhed og punktereresistens, og i hvert fald på landevejen, samtidige glimrende køreegenskaber, det bliver spændende at se om Pirelli har fået konverteret det over i de her gravel dæk.
Bliv tester og behold et sæt dæk
Det er ikke meget “mixed terrain” vores tester kører på sin gravelcykel, så derfor mangler vi en villig tester i Aarhus området, der gider tage ud og køre noget lidt mere “rough” end bare klassiske hårdtpakkede grusstier. Vi vælger testeren med omhu, og du skal være med på at vi tager et par billeder af dig, og din cykel. Du skal selv kunne montere tubeless set up, og du skal køre minium 200km gravel, de næste 14 dage.