Gruppo Sportive Velopresse er #RocknRoller cykelholdet fra Aarhus, kendt for at være på fornavn med både Holm og Breschel samt ikke mindst deres årlige piratvæddeløb Grand Prix G.S. Velopresse! I år er repertoiret udvidet med en “Deli Sprint”, der afholdtes i dag, på Nordre Strandvej i Aarhus, foran stamstedet Deli’en.
Af: Uggi Kaldan
Eventet startede klokken 13, men da jeg kiggede ud af vinduet klokken 12 stod det ned i stænger, med andre ord, ikke ligefrem fedt vejr at køre en sprint i. På den anden side så er en sprint jo dejligt fritaget for farlige sving, så worst case var vel at man blev våd, derudover havde jeg allerede i sidste uge “chickened” ud fra en træningstur med Kaptajn Kix pga. regn, hvilket havde afstedkommet et par berettigede nedladende kommentarer, så jeg turde faktisk ikke lade være med at komme… og det var godt!
Ganske elendig start på dagen, det hele var nærmest ovre inden jeg kom igang…
Ankom i sidste øjeblik, som absolut sidste rytter og nåede lige at ryge i lodtrækningshatten. Det resulterede i en “nem” lodtrækning, da jeg fik Grane Maaløe fra Squadra Molteni som modstander, – man kan vel ikke tabe i en direkte spurt til én der er lidt ældre end én selv og kører på en gammel stålramme… kan man?
Nå, vi fik tildelt start nummer 2 og kunne derfor se første spurt hvor Michael Hust fra Team TRX Aarhus vandt en sikker sejr over en gut fra #CKAarhus. Jeg havde min 3 årige datter Siri med, og var derfor lidt udfordret i forhold til opvarmning (så ingen opvarmning) – heldigvis var der en sød pige i målzonen, der lige ville holde Siri i hånden mens far rullede ned til startstregen og gjorde sig klar til at sprinte 100 meter.
På vej ned mod start (altså på 100 meter) skulle jeg lige vurdere hvilket gear det mon var smartest at starte i, – det fejlvurderede jeg groft, man glemmer at selv når man bare triller, så kan man træde et meget hårdere gear rundt, end når man skal igang fra nul.
5 – 4 – 3 – 2 – 1… start… hov… fuck… lort… PIS!!!!
Starten gik, og ikke nok med at jeg havde overvurderet hvilket gear jeg kunne træde rundt, så havde jeg i den grad også undervurderet min modstander… han fløj ud af starthullerne, og jeg stod nærmest stille, det har man ikke råd til på 100 meters sprint, allerede efter 10 meter vidste jeg at det var forbi, og rullede slukøret i mål, det var ovre inden det var begyndt, og jeg plejer ellers at have en hæderlig spurt, lort mand!
Nå, men heldet tilsmilede mig herefter på alle måder! Johannes Ollerup fra CK Aarhus / Aarhus Cyklebane var også røget ud i første runde, og han var snedig! Han opfangede at der ville ende med at være et ulige antal ryttere i semifinalerne, og i en fase hvor der var lidt generel forvirring omkring strukturen på “turneringen” fik han plantet idéen om at alle 2’erne kunne køre en “opsamlingsfinale” hvor vinderen kunne gå videre til semifinalen… en glimrende idé Johannes! Planen var naturligvis at han således selv kunne gå videre, men her havde han gjort regning uden vært!
Det hjælper gevaldigt at starte i det rette gear!
“Taberfinalen” blev usandsynligt tæt – men her fik jeg fundet det rette gear, og med noget der ligner et par cykeldæk fik jeg slået Johannes på stregen, og var pludselig videre, efter at have været helt nede i kulkælderen, og trode at det hele var forbi! Det var sgu fedt, tak Johannes :)
I semifinalen var der fokus. Jeg kigger aldrig på mine modstandere når jeg skal i kamp, så jeg vidste faktisk ikke at Michael Berling stod på stregen og skulle spurte med, jeg ved han har døjet en del med ryggen på det sidste, så billedet er ikke helt retvisende synes jeg, da Berling normalt vil være en svær mand at slå på distancen, men sådan er konkurrence, og semifinalen blev vundet i suveræn stil!
Finalen var ladet med symbolik!
På stregen stod selvsamme rytter der i første runde havde slået mig ud, Grane Maaløe, – så det var altså ikke helt elendigt jeg havde tabt stort, han VAR god! skæbnen ville vi skulle krydse klinger igen.
Han, kørende på toppen af poppen fra sin æra, en Merckx replika stålrørsramme, med #Campagnolo gear, skrårørsskiftere og lukkede ringe, på håndbyggede hjul (gætter jeg på), og en kampvægt på ca, 8,5 kilo. Jeg på min Cannondale Super Six Evo Hi Mod, ligeledes en #TeamReplika cykel, med en kulfiber ramme, der af mange hyldes som én af de bedste der findes, SRAM RED 22 gear med “double tap”, Clincher 55mm Carbon fælge fra Vision, og Vittoria Open Pave dæk samt latex slanger… kampvægt 6.8 kilo.
Ny mod gammel!
Men denne gang var det mig der trak det længste strå, efter ca.50 meter hvor vi fulgtes ad, havde jeg lige et gear mere i benene og kunne rykke fra, dog ikke mere end at sejren ikke endte på mere end et par meter!
Tak for en fed dag G.S.V!
