Torben Bartholin fra #TeamAoC er taget til Alperne for at køre på cykel, og redaktøren har også fået ham lokket til at tage en helt ny cykel med på turen, en Principia Revolution med skiver og elektroniske gear! Det hele startede lidt LIDT for spændende!
Af: Torben Bartholin
Så er vi kommet på cyklerne!
Dagen i går var første gang jeg sådan rigtig kunne kommer ud at se om cyklen virkede som den skulle og om hvad der sker når jeg trykker på de forskellige knapper. Vi startede dagen i går med en lille tur på knap 40 km, det var ikke det vilde, med ovenpå en lang transport dag så var det rigtigt fint!
Dagen i dag der hed det så Alpe d’Huez en lækker stigning som blev kørt i en kamp mod uret. Alle havde sat en tid hjemmefra, som de kørte efter, og så var det ellers om at komme så tæt på den som muligt. Min ønske tid vil jeg ikke så gerne ud med… men den nye cykel kunne jeg ikke klage over på turen op ad. De elektroniske gear er jeg gået hen og blevet ret så glad for, de skifter jo næsten inden at det bliver trykket på knappen, og uanset om man står op og træder høj power, eller nærmest ikke kører pedalerne rundt – det er sgu imponerende!
Jeg tilbagelagde de 13.3 km helt op til p-pladsen i tiden 1:00:25, det var på ingen måde i nærheden af mit mål, og jeg nåede så heller ikke uden en time som siges at være ret ok.. Det må gøres om senere i livet, og bedre!
De elektroniske gear spillede på vej op, hvad nu med de hydrauliske bremser nedad?
Kører man ikke som forventet opad, så kan man altid sidde og glæde sig lidt over at man skal ned igen, for mig er det sjovt at køre bjerge både op og ned, jeg er vild med fart og nedkørsler, og det er jo ikke rigtigt noget man kan køre i Danmark, de er jo ret korte.
Nu ville det blive lidt spændende om de der skivebremser så overhovedet virker og om de gør en forskel.
Ja! – det tror jeg nok at de gør, det var den fedeste oplevelse at kunne køre ned i så mange km og så ikke være plaget af ømhed i fingere, arme, skuldre og nakken. Her kom udstyret virkelig til at vise sit værd. Nedkørsler og skivebremser det spiller bare super godt sammen, ikke en eneste gang var jeg nervøs, og med helt afslappet krop kunne jeg langt bedre koncentrere mig om at skære svingene i den rigtige linie, og det kunne jeg hele vejen ned!
I bunden var jeg klar til at køre op igen, helt frisk, det var virkelig en imponerende forskel.
Nu går turen så videre mod #MontVentoux, hvor jeg har tænkt mig at forsøge mig med Bicinglette (274 km and 8800 m udfordringen, som i alt sin enkelthed går ud på at køre op på toppen af Ventoux 6 gange, 2 gange af hver af de 3 asfalterede opstigninger der findes, det skal nok blive spændende, jeg glæder mig faktisk, og er faktisk ret glad for at jeg valgte at sige ja til at låne en cykel med skivebremser med, jeg er sikker på at det øger mine chancer for at gennemføre forsøget, alene fordi jeg tror jeg kommer til at spare ret mange kræfter på nedkørslerne!
Tak for en indtil videre fed tur PP CyclingTours, EnergiMidt og #Principia for lån af cykel!