1200kms kørsel fra Chicago med min mega hyggelige rejsepartner Jeff, der som jeg, også skal køre Land Run for første gang. Allerede inden løbet er igang skuffer det ikke, stemningen er helt i top. Her er en lille hurtig fotohistorie fra første rejsedag gennem det amerikanske midtvesten.
Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan
Efter 10 timers flyvetur og 2 timers venten for at komme gennem tolden indtil USA landede jeg endelig hjemme hos Jeff, som jeg skal følges med til Stillwater.
For at undgå morgen trafikken i Chicago kørte vi ud af byen allerede klokken 05, det svarer til lokal tid klokken 10 i DK, så med lidt semi jet lag så passede det mig faktisk fint at komme tidligt afsted. Første stop blev en klassisk diner hvor der naturligvis skulle bestilles æg og pandekager!
Vores fantastisk værtinde Jill brugte kontant fraser som – “more coffee honey” – “are you ready to order kiddoes”. Det er altså ikke kun i film kan jeg så konstatere, de findes derude, de der servitricer man altid ser i filmene.
Interstate 44 og Route 66 er nogle af de Highways vi kørte på, det er ren nostalgi, vejsiderne er fyldt med billboards der reklamerer for alverdens ting, og gamle reklamer for glemte moteller og byer, jeg er simpelthen en sucker for nostalgien sådan nogle skilte fremkalder.
Efter 10 timers effektiv kørsel landede vi i Stillwater, en vaskeægte amerikansk universitetsby, med et elsket men overvurderet football team, der alligevel formår at trække alle de omkringliggende byer til fodbold, over 100.000 tilskuere på en sæson, der kan licenscykling i DK ikke helt være med.
25.000 faste beboere bliver fordoblet af universitetets 25.000 studerende, og skaber en dynamisk by, der de seneste 10 har oplevet en større genopblomstring. Ikke mindst illustreret af at Bobby og hans kone Crystal valgte at placere derer cykelbutik, District Bicycles, netop her, hvilket selvfølgelig også er grunden til at jeg er her, helt fra lille Denmark.
Her er danske Jens der arbejder i USA, der er manden bag min invitation til løbet, han er kæmpe gravel fan, og kommer naturligvis også til Dirty Jutland i April, ligesom han senere på året skal køre et af verdens mest hippe Gravel events, Dirty Kanza.
Torsdag aften da vi ankom indbød et andet firma, som også illustrerer den bølge af succes Stillwater for tiden rider på, til fest. Bryggeriet Iron Monk, et lille lokal bryggeri som vi også har set blomstre op over hele Danmark. Bryggeriet er kun 2 år gammelt, men har opnået enorm succes. Som en lokal fortalte mig, det her er den første øl, brygget i Oklahoma man har kunne købe i over 30 år.
Bryggeriet havde naturligvis “showroom” og havde i anledningen af Land Run creeret en særlig Land Run IPA, som jeg vist kom til at drikke en enkelt for mange af i går. Men stemningen var simpelt hen så hyggelig og venskabelig. Det må man sige de bare formår her i USA, det er meget inkluderende.
Udenfor bryggeriet var der også foodtruck, med fantatiske tacos! Det var sgu skide hyggeligt altså.
Sådan ser ens ben ud efter 12 timer på farten og 6 timers netværk. senere i dag, lille artikel om starten på “the double” hvor 30 modige sjæle begiver sig ud på 50km ultra marathon, inden de i morgen naturligvis også kører Land Run 100… jeg nøjes bare med de 100 miles i morgen, og lidt hyggerul i dag.
