Peter Sandholt har hygget sig med sin smartbike i nogen tid, og vi taget en lille snak med ham om, hvordan det er at træne på sin sådan en fitness cykel. Peter kører en del af sin vintertræning på sin Smart Bike, men han kører dog også på landevejen, på sin almindelige cykel.
Af Uggi Kaldan | Foto privat
En fed cykel men ikke til alle
Hvad synes du om cyklen Peter?
Nu har jeg efterhånden haft min Bkool Smart Bike i nogen tid. Og nu hvor det lune efterår er aftaget, er den for alvor ved at komme til sin ret.
Jeg skal ærligt sige, at jeg var en smule bekymret over den relativt høje Q-faktor på cyklen, altså afstanden mellem pedalarmene. Jeg var bange for, om den øgede afstand ift. min normale cykel kunne medføre gener. Men efter at have kørt flere to-tre timers ture på cyklen er der – heldigvis – intet i den retning at spore.
Vil du anbefale den til alle der cykler?
Man kan altid diskutere, om det er bedre at træne på den cykel, man også skal køre på landevejen med. Det er klart, at det vil have visse fordele. Når det er sagt, så har Smart Biken også nogle fordele.
For det første er det virkelig let blot at sætte sig op på cyklen, åbne Bkool Fitness app’en eller Bkool Indoor app’en og så køre. Selv har jeg haft størst succes med app´en Bkool Fitness, når jeg skal træne intervaller, og Bkool Indoor til de lange udholdenhedspas.
For det andet har cyklen en meget glidende og totalt lydløst tråd. Det har faktisk overrasket mig, hvor rart det er, når man skal sidde på cyklen.
Havde du problemer med at slutte den til?
Overhovedet ikke, jeg sluttede cyklen til strøm, og søgte efter den med min telefon, den fandt den med det samme. Så det kørte virkelig bare der ud af. Ingen problemer der.
Hvad synes du overordnet om cyklen?
Jeg er virkelig imponeret over hvor lydløs den er. Samtidig er fitness programmet med trænere der sidder og holder dig igang, med forskellige træningsprogrammer, sjovt og alsidigt. Det tror jeg virkelig der er mange der vil få meget ud af. For er det rigtig god motivation.
En rigtig sjov cykel, der kan bruges til træning af alt fra begynderen der blot skal igang med lidt træning, til den seriøse motionist, der skal have nogle seriøse kilometer i benene.