Bykampen – en fototour på Aarhus Cyklebane

Kamp mellem byerne på banen. AoC var forbi Aarhus Cyklebane i går hvor den traditionsrige bykamp er blevet genoplivet. Det blev hjemmebaneholdet fra Aarhus der vandt, på en fantastisk smuk solskinsaften på den gamle betonbane. Jeg var forbi på cyklen, med kamera på ryggen og fangede et par stemnings billeder. Læs beretning fra aftenen på Cykelbanens hjemmeside HER.

Tekst Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan

Som ofte før var Frederik Muff kompetent speaker på dagen. Her har han sat parløbet over 50 omgange igang.

Hester og Berling kender hinanden indgående fra banen, Berling har taget et skridt ned, Hester kører stadig på højt niveau. 

Berling har pensioneret sig selv, men det afholdt ham ikke fra at score 13 point med sin makker Rasmus Søgaard i parløbet, det samme som vinderne Hester og Sørensen. Sidstnævnte havde dog snuppet en omgang, det gav sejren. 

Marc Hester og Frederik Bjørn Sørensen fejrer en sikker sejr i parløbet. Det gav naturligvis blomster til at tage med hjem, jeg kunne desværre ikke blive til præmieoverrækkelsen.

Cyklebanen i Aarhus har sin egen nostalgi, et levn fra fortiden, forhåbentlig bliver den aldrig byfornyet. En lidt naiv drøm, måske. 

Der blev heppet hele vejen rundt, der er altid en helt særlig stemning på banen. 

Kan kun anbefale et visit på banen. Det er som en rejse ind i en tidslomme, der lidt naturstridigt, stadig findes lige midt i Aarhus. Den gamle by burde faktisk kigge sultent efter banen, det ville være en fræk tilføjelse til det historiske museum.