Danske cykelmotionister får nu mulighed for at teste sig selv i en direkte duel med cykellegenden og den dobbelte OL-guldvinder Fabian Cancellara. Waoo og Virtu Cycling Group har sammen trukket den nytænkende event til Silkeborg og Farum i sensommeren.
Pressemeddelse
De fleste cykelinteresserede danskere har formentlig set det schweiziske tempofænomen Fabian Cancellara tordne over målstregen til endnu en klassiker-sejr, et verdensmesterskab eller en OL-guldmedalje på tv’et derhjemme i stuen.
Nu får de en unik mulighed for også at måle formen ansigt til ansigt med den pensionerede fartlegende i et nytænkende format i august og september i henholdsvis Silkeborg og Farum.
[perfectpullquote align=”full” bordertop=”false” cite=”” link=”” color=”” class=”” size=””]”Vi vil gerne give danskerne det, som vores navn indikerer, nemlig Waoo-oplevelser, og det har den her event i høj grad potentialet til. Derfor var vi også hurtige til at indgå en aftale, da vi fik mulighed for at etablere et samarbejde med Virtu Cycling Group.”[/perfectpullquote]
De nordiske rettigheder til eventen har Virtu Cycling Group, Bjarne Riis, Lars Seier Christensen og Jan Bech Andersens koncern af cykelaktiviteter, erhvervet sig. Og den danske leverandør af internet, TV og telefoni via fibernettet, Waoo, er hovedsponsor på eventen, som kommer til at bære navnet Chasing Cancellara powered by Waoo.
“Jeg er super glad for, at vi nu kan bringe et sjovt og anderledes cykelevent som Chasing Cancellara powered by Waoo ind på den danske motionsscene og give motionister muligheden for at sammenligne sig med en af de bedste atleter i verden. Og så er jeg rigtig stolt af, at vi allerede i det første år har fået en så stærk partner som Waoo. Det er et meget stærkt match. Det handler om fart, passion og dedikation, uanset om vi taler den bedste internetforbindelse eller den bedste temporytter i verden” – siger Bjarne Riis.
Fire mand mod Fabian og Co.
Selve tvekampen og jagten på Fabian Cancellara løber af stablen på en rute over 54,6 km – den samme distance, som gav schweizeren olympisk guld i Rio i 2016.
[perfectpullquote align=”full” bordertop=”false” cite=”” link=”” color=”” class=”” size=””]“Jeg håber, vi får skabt en folkefest med mange deltagere og tilskuere. Vi skal selvfølgelig køre, så stærkt vi kan. Men det vigtigste er trods alt, at det skal være sjovt for alle at deltage og være en del af Chasing Cancellara“[/perfectpullquote]
Fabian Cancellara og tre venner sætter som første hold en tid, der så bliver målestokken for alle startende. Udfordrerne kører også i hold bestående af fire. Dermed adskiller konceptet sig på mange måder fra noget, der tidligere er set i Danmark.
En del tidligere cykelkoryfæer har allerede meldt deres ankomst, lige som Team Virtu Cycling også stiller op til den sjove udfordring.
“Vi vil gerne give danskerne det, som vores navn indikerer, nemlig Waoo-oplevelser, og det har den her event i høj grad potentialet til. Derfor var vi også hurtige til at indgå en aftale, da vi fik mulighed for at etablere et samarbejde med Virtu Cycling Group. Cykelsport – både på professionelt niveau og på motionsniveau – er en passion for rigtig mange danskere i alle aldre og på tværs af køn og job, og så er det en fantastisk tv-sport. Men samtidig er eventen også nytænkende i sit format. Den kobling flugter med DNA’et i Waoo, hvor vi er kendt for at være første med det nye. Derfor har vores hurtige internet bl.a. været kåret til Danmarks bedste syv år i træk” – siger adm. direktør i Waoo, Jørgen Stensgaard.
Cancellara havde Danmark højt på ønskesedlen
De to danske afdelinger af Chasing Cancellara powered by Waoo foregår i Silkeborg d. 26. august og efterfølgende i Farum d. 2. september.
At det lykkedes at etablere eventen i Danmark sideløbende med blandt andre Schweiz, Spanien og Abu Dhabi vækker nogle helt særlige følelser hos hovedpersonen selv. Fabian Cancellara kørte i mange år af sin karriere for Bjarne Riis og Team Saxo Bank og vandt blandt andet Danmark Rundt i 2006.
“Jeg havde nogle af de bedste år i min karriere på Bjarne Riis’ danske hold, og jeg har altid følt mig taget fantastisk imod af danskerne langs vejsiderne. Derfor havde jeg også Danmark højt på min ønskeseddel, da vi kiggede på mulighederne for at tage Chasing Cancellara udenfor Schweiz. Med hjælp fra Waoo og Virtu Cycling Group er det heldigvis lykkes, og jeg glæder mig virkelig til at dyste mod danskerne,” siger Fabian Cancellara og understreger, at nok handler det om fart, men alle kan være med.
“Jeg håber, vi får skabt en folkefest med mange deltagere og tilskuere. Vi skal selvfølgelig køre, så stærkt vi kan. Men det vigtigste er trods alt, at det skal være sjovt for alle at deltage og være en del af Chasing Cancellara” – fortsætter han.
Billetsalget starter d. 1. maj 2018.