Foto Uggi Kaldan AltomCykling.dk
Fotograf Uggi Kaldan

Cykelturen til Mols er blevet opgraderet med god kaffe og vinbar!

Der er åbnet et nyt kaffested på Mols, hvor det er muligt at gå god kaffe, lækre snacks, og endda et glas kanon vin eller en special øl, det hele hos Egils Café der i øvrigt er ejet af Kari Baklund & Morten Engstrøm, der åbnede søsterstedet “Kafferisteriet Mols” tilbage i 2014. Begge steder serverer fantastisk kaffe og lækre snacks, perfekt motivation til lige at køre 30 km ekstra!  

Af: Uggi Kaldan 

Egils Café og Kafferisteriet Mols

Vintertræningen er så småt begyndt for nogle, og for andre er cyklen parkeret til fordel for hjemmetræneren, for andre er cyklen bare parkeret, punktum! Uanset hvilket segment du tilhører. Ikke at der er noget i vejen med bageren i Ebeltoft eller for den sags skyld gårdbageren Holmgaard på Agri (som desværre har lukket mandag, tirsdag og onsdag)… ingen af stederne serverer dog vildt god god kaffe, men det gør både Egils Café og Kafferisteriet, intet mindre end egen import, hjemmeristet, og brygget med kærlighed, fantastisk kaffe!

Mols Kafferisteri photo uggi kaldan

Virkelig hyggelige lokaler og stemning

Var forbi kafferisteriet med min ven Mikkel, der i øvrigt via bureauet Optourarrangerer rigtigt fede cykelrejser til bl.a. Nice i Frankrig. Mikkel er lidt kaffenørd og livsnyder, så han har selvfølgelig allerede lavet et loop på Strava hvor man kan ligge og køre runder, og samtidig passere både risteriet og caféen, så kan man selv bestemme hvor meget kaffe man kan holde til, mellem intervallerne :D – måske er sløjfen ikke den længste, men lad det være inspiration til at lave din egen rute. Man kunne jo starte med kaffe på risteriet, og slutte med et glas vin på Egils, inden turen igen går hjem mod Aarhus. For os blev det bare til kaffe, da Egils Café (og vinbar) havde lukket da vi var forbi, så tjek lige åbningstiderne på nettet, inden du planlægger den helt store kaffetur :)

20161020_122604

Det startede med en tur til Indien

Ejerne Kari og Mortens passion for kaffe begyndte på en vandretur i en kaffeplantage i Sydindien i 2009. Det førte til, at de i 2010 startede deres virksomhed, der til at begynde med importerede rå kaffebønner fra Indien . To år senere besøgte de en fantastisk økologisk tehave, da vi alligevel var i Indien for at købe kaffe. De faldt for den fine te og blev på den måde også te-importørerer, så drikker du ikke kaffe, så kan du også få en herlig kop the!

De to har i de sidste par år været en del af Molbordet, som er et fødevarenetværk på Djursland, hvor vi har fokus på kvaliteten af det, som vi går og putter i munden, og det betyder også at de lækre “rugklappere” de serverer, naturligvis er fuldt med råvarer der bogstaveligt talt er hentet ved bagdøren, og tilberedt i eget køkken.

20161020_114404

I 2014 åbnede de Mols Kafferisteri og fik på den måde mulighed for at følge kaffen hele vejen fra plantagerne til koppen!  Det gav også flere muligheder for at lege med kafferne og prøve sig lidt frem, noget der stadig foregår på risteriet, så er du rigtigt kaffenørdet, spørg endelig hvis én af de to ejere er i huset, de er vilde med at snakke om kaffe!

I 2016 fik de to iværksættere så endnu en idé – Egil´s Café var født!

Egil’s Café er opkaldt efter arkitekten Egil Fischer, som lavede den første byplan for Femmøller Strand og tegnede flere af byens smukke huse. Egil’s Café ligger midt på hovedgaden med en af Egil Fischers smukkeste huse; Molskroen, som nærmeste nabo.

Cafeén byder på nyristet og friskbygget kaffe fra Mols Kafferisteri (naturligvis), gode vine udvalgt af Løgismose, et skiftende sortiment af øl, sodavand & saft på flaske. Is og chokolade fra lokale producenter – og fingermad til den lille sult.

Da jeg var forbi på cykel var Cafeen desværre lukket, så vi hoppede på risteriet, men næste gang jeg er på Mols, så skal Egil have et skud, måske endda begge steder! Det er besøget værd, uanset om man på cykel eller i bil!

God vintertræning derude!

20161020_110854