Danskere på eventyr, RAAM og Tour Divide 2019

Hvis det skulle være gået din næse forbi, så køres der i øjeblikket Race Across America, som er præcis hvad titlen antyder, en løb på tværs af USA, hvor man har følgebil med, og supportcrew. Vi har en del danskere med, blandt andet første danske kvinde, der forsøger sig med RAAM, super seje Elin Starup. Samtidig køres også Tour Divide, et løb fra Canada til Mexico, unsupported, på stier og grusveje, her har vi  en enkelt dansker til start nemlig Peter Sandholt.

Af Uggi Kaldan 

Nogle af de vildeste udfordringer, følg med for pokker!

Der er allerede nogle af danskerne der er udgået på RAAM, men Elin er “still going strong” ligesom Jakob Olsen er helt suverænt godt kørende. De to ryttere skal tilbagelægge 4800 kilometer, sammen med deres respektive og mega seje supportcrew, der følger dem i biler, begge er over halvvejs. Det er en vildt udfordring.

RAAM er ikke et etapeløb, men et langt løb, hvor tiden aldrig stopper. Solo mænd har 288 timer til at gennemføre løbet (12 dage), solo kvinder har har 309 timer (12 dage og 21 timer). En vanvittig udfordring, hvor sociale medier er begyndt at spille en kæmpe rolle for deltagerne. Naturligvis både i form af at eksponere deres sponsorerer, (det er ikke billigt at have følgebiler, supportcrew, osv. osv. med til USA!).

Derudover lever deltagerne også højt på de mange opmuntrende beskeder de får fra os herhjemme, der følger dem undervejs, og det er faktisk ganske underholdende nogle gange om dagen, og kigge på deres lille prik på live trackeren, samt tjekke deres facebook sider ud, så tag og kig med en gang!

Følg rytterne live her: RAAM LIVE TRACKER

Begge ryttere er i øvrigt også glimrende til at opdatere deres FB sider, så tjek dem ud også, smid et like, og en kæk kommentar, når de poster nye videoer, de får dem nemlig læst højt, når de sidder ude på cyklen!

JAKOB OLSENS FACEBOOK SENESTE VIDEO UPDATE:

ELIN STARUPS FACEBOOK SENESTE VIDEO UPDATE:

Peter Sandholt med daglige video-updates af høj kaliber

Peter er ude på en mindst ligeså vild udfordring i Tour Divide, hvor han cykler fra den Canadiske grænse til den Mexikanske, 4500km, uden nogen for for hjælp. Modsat RAAM rytterne er Peter helt på egen hånd, og skal have ALT med på cyklen, han må naturligvis købe mad undervejs, og i øvrigt overnatte hvor det lige passer ham, også på hotel… eller i en busk!?

Tour Divide er et meget løst organiseret koncept, du kan starte præcis når du har lyst, og gennemføre løbet, året rundt, men hvert år afholdes der dog en “grand depart”, som er en form for officiel start. Man skal ikke melde sig til, men gerne sende et brev til arrangøren, hvor man angiver at man har tænkt sig at deltage.

Peter har kørt rigtig fornuftigt, og du kan følge ham på hans tracker HER.

Han læser naturligvis ikke så meget Facebook når han sidder på cyklen, men han bliver helt sikkert glad for alle kommentarer og likes alligevel, så følge endelig med på hans side, og smid en kommentar og et like, når han uploader, det vil han blive glad for!

Herunder kan du se Peter Sandholts seneste video, her vil vi anbefale at man følger med fra starten, han har kun cykler fire dage, så man kan sagtens lige se de fire videoer han indtil videre har postet, hvis man vil følge med i hans eventyr fra start!

Vild respekt!!

Jeg har simpelthen kæmpe respekt for alle der kaster sig ud i sådan nogle udfordringer her, så ja, ville faktisk bare lige give dem lidt reklame, og minde jer læsere derude om, at der er gang i nogle rigtig sjove løb, lige nu, som bestemt er værd at følge med i!