“Det’ Lir” – er AltomCykling.dks nye sektion indenfor GEAR. Der findes masser af lækkert gear derude, men det er jo ikke nok kun at finde ét stykke lækkert gear, det skal jo passe sammen. Det´ Lir handler om det samlede sæt. 4 gange om året vil vi derfor præsentere et sæt gear vi har samlet, som vi synes er særligt fedt. Læserne skal også være med, indsend dit fedeste kit, den lækrest sammensatte cykel eller noget helt 3. og beskriv hvorfor det er fedt. Vi poster på sitet og lader læserne vurdere de fedeste sæt – hver måned vinder højest ratede en fed præmie.
Af: Uggi Kaldan
DET’ LIR – Sommer – Efterår 2015
Denne udgave af Det’ Lir startede med et sæt tøj fra danske FIBR
FIBR er et ganske nyt dansk cykelmærke der har som målsætning af lave cykeltøj med lidt spræl i, og her på redaktionen synes vi det er fedt! Redaktøren har en forkærlighed for polkaprikker, så da jeg så FIBRs #POLKA-kit var jeg solgt, det sæt måtte jeg bare eje, og det skulle med på min sidste tur i 2015 (en fed tur til Nice med Rejsebureauet Optour).
FIBR laver tøj i rigtig fin kvalitet, og med detaljer der ellers normalt kendetegner langt dyrere tøj, ikke at FIBR er billigt, men man får uovertruffen kvalitet til prisen. Bi-elastisk grundmateriale (to-vejs stræk) – gør at tøjet smyger sig til kroppen, hvilket er understøttet af en super god pasform. Ærmer og ben er naturligvis er laserskårne og manchetterne er i kraftig kvalitet der hverken ruller eller ser slidt ud efter adskillige vaske, de har naturligvis printet silikonegrip indvendig. Det er kvali.
Der er en super pude i bukserne, som jeg kørte 100 kilometer bjerge med, direkte ud af posen, uden problemer Jeg var faktisk lidt bekymret for puden, da den kommer med custum print på hvor der står “FIBR” – det ser flot ud, men når der skal print på, så har det tidligere betydet at man gik på kompromis med åndbarheden i indlægget. Det er ikke et problem her, så det må være blevet løst, der var glimrende åndbarhed.
Som prikken over i´et er der brugt refleksmateriale på ryg og ærmeafslutninger, hvilket er fedt her om efteråret. Man kan få strømper og kasket der matcher, og vindvesten har perfekt høj hals, og i øvrigt også super pasform. FIBR ser ikke bare godt ud, det er et gennemtænkt og lækkert produkt, hvor man føler at skaberen ikke er gået på kompromis – det mærkes! Fik jeg nævnt at strømperne er i moderigtig “høj” model? Det er klasse.
Pris for fuldt sæt: Jersey 899,- // Vest 799,- // Bib 999,- // Strømper: 119,- // Cap 139,-
Samlet pris for sæt: 2955 kroner – og hver en krone værd!
Men en rød hjelm til et blåt / hvidt / Sort sæt tøj… det kan man jo ikke… sig hej til Catlike Whisper – med aero cover.
I år har jeg kørt rundt med rød hjelm og røde sko – men det passer jo overhovedet ikke til et sort, hvidt og blåt sæt, så der var ikke noget at gøre, det skulle en ny hjelm og sko til.
Efter noget research på nettet fandt jeg frem til Catlikes Whisper serie, det er både sko og hjelm. De findes i hvide, og så minder hullerne i hjelmen og grafikken på skoene faktisk lidt om prikkerne på FIBRs Polka sæt… det var en no brainer, det var de sko og den hjelm…
Hjelmen kan fittes med et Aerocover, der sikkert sparer nogle watt, personligt synes jeg bare det ser meget fedt ud, og særligt her om efteråret og på koldere dage, så er det dejligt at have en lukket hjelm på. På de varme dage er det derimod ikke så fedt med en aerohjelm, og så er det jo fedt man kan tage coveret af, win / win. Hjelmen har fungeret perfekt.
Catlikes Whisper sko kommer i 4 farver (Hvid, Blå, Rød og Gul) og med 2 “boa” lignende spænder der fungerer fint. Selve skoen er flot, men det er ikke den stiveste sko jeg nogensinde har prøvet – på en skala fra 1 – 10 hvor 10 er den stiveste sko (a la Gaerne G.Stilo der er én af de stiveste sko jeg har prøvet) så ligger Whisper skoen nok på en 7er. Personligt generer det ikke mig voldsomt, det er stadig rigeligt stiv til mig, og samtidig komfortabel og let, og så ser den mageløs ud sammen med FIBR sættet!
Pris for sko og hjelm: Whisper Hjelm 1099,- // Whisper Aerocover 399,- // Whisper Sko 1699,-
Samlet pris: 3197 kroner – absolut i den billige ende når man snakker sko og hjelm, og klasse produkter.
Briller? – kan man gå galt i byen med Oakley…
Nej vil de fleste nok mene, og jeg er enig, Oakley laver bare fede briller, punktum. De nye Jawbreaker deler godt nok vandende, jeg kan godt li dem, men de ser desværre ikke godt ud på mig, til gengæld findes den nye Radar EV i en “SKY” udgave, og den passer altså godt til FIBR sættet, det var ikke så meget at gøre, briller skulle der til!
Oakley har i øvrigt valgt at sætte priserne en lille smule ned på den nye Radar EV serie, hvilket jo ikke gør noget, de er dog ikke blevet billige – til gengæld kan man som regel komme af med Oakley briller igen til en rimelig pris, hvis man ellers passer godt på dem.
Pris for Oakley Radar EV briller: 1499 Kroner
PS: Black Inc Thirty og Specialized Turbo Tubeless bliver anmeldt særskilt.
PPS: Vi er igang med at teste voting systemet, det fungerer ikke helt perfekt endnu!