Foto © Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

Fjällräven og Specialized inviterede på snacks i Viborg

Under sloganet “the great nearby” har Specialized i samarbejde med Fjällräven skabt en kollektion af cykeltasker og funktionelt tøj, designet til at tage ud på eventyr, ikke nødvendigvis på den anden side af planeten, men faktisk bare ud på cyklen og afsted, ud og opleve naturen, som den tager sig ud, der hvor du bor. Rammen var sat af MTB-løbet, 12timer i Jylland, et arrangement som jeg af en eller anden årsag ikke kendte, inden jeg var på besøg hos Specialized og Fjällräven, sikkert fordi jeg ikke kører så meget MTB – men wow et set-up, virkelig et flot event!  

Af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

To mastodonter med kontakt til deres rødder.

Som så mange andre sportsvirksomheder er både Specialized og Fjällräven startet af en pioner, der qua en passion for eventyr, skabte et unikt brand, der for begges vedkommende nu er kendt i hele verden. Mike Sinyard skabte Specialized i Californien, hvor han startede med at istandsætte cykler for at betale for sine år på universitetet, og senere udtænkte den første masse-producerede MTB, hvilket blev trædestenen til det Specialized alle med interesse for cykling kender i dag. Åke Nordin var en ung svensk gut, der ikke brød sig om datidens designs af rygsække (1950) – han satte sig for at designe en rygsæk hvor vægten var placeret højt på ryggen, med god holdbarhed og god ventilation.

Fjällräven er i 2022 en gigant, som alle kender, de fleste af os kender i hvert fald deres klassiske enkle rygsække i mange farver, der har formået at være på mode i flere årtider, hvis man kan li dem, er det svært ikke også at falde for udtrykket af den nye kollektion af tasker til cykler, som firmaet har skabt i sambarbejde med Specialized. I en verden hvor mange cykeltasker er født sorte eller grå, er det fedt at se en kollektion hvor der er gang i farverne.

Første gang en mail landede i min indbakke med billederne af taskerne, tænkte jeg i hvert fald med det samme at de så top lækre ud, og efter at have set dem “live” har min holdning ikke ændret sig, kvaliteten er som forventet, god. Både tasken til styret og saddeltasken er stabiliseret med et lille “stativ” hvilket gør de sidder limet til cyklen, løsningen vejer lidt mere end de letteste løsnigner der findes, med fordelen er at du er helt fri for en taske der svinger fra side til side.

The great nearby

Det kan godt lyde lidt tamt i Danmark, for hvad har vi egentlig, der er fantatastisk “nearby”? Sådan kan man i hvert fald komme til at tænke, men jeg skal love for at Specialized og Fjällräven havde sørget for at man blev gjort opmærksom på hvad Danmark har at tilbyde. Dollerup bakker ved Viborg, med udsigten over Hald sø, det er ganske enkelt et verdensklasse sted at gå på opdagelse. Der er masser af flotte MTB spor, stier, og såmænd også veje til landevej.

Skønne udsigter, og når vejret var, som det var på den dag vi var afsted, altså fantastisk, så har Danmark masser af små oaser at byde på, og når man så lige topper op med et lille primus, pandekager, blåbær og brombær, det er livet, jeg håber der er mange læsere derude der husker at forkæle sig selv med sådan et eventyr, så ofte som muligt, jeg selv da jeg var på denne tur tænkte at jeg gør det lidt for sjældent.

Man kan virkelig nemt blive fanget hjemme i den daglige trommerum, med fokus på at ferie er noget man holder 2 – 3 gange om året, og resten af tiden slappes der mest af, hjemme i stuen, måske bager man en kage, måske ender man bare foran TVet , man burde tage på eventyr lidt oftere, jeg burde i hvert fald, det inspirerer sådan en tur bestemt til.

Tak for en fed dag

Tak til Specialized og Fjällräven for at inviterer, det var virkelig en fed dag, i flotte omgivelser! Jeg har ikke testet kollektionen af tøj men det ser lækkert ud, og taskerne var, udover de flotte farver, velgennemtænkte, og solide. den lille aluminiums holder vil ikke være for alle, og tilføjer også et lille kilo til vægten af taskerne, men det har sine fordele. Bl.a kan du virkelig pakke en del i den rummelige front taske, og du kan pakke i saddeltasken uden at bekymre dig om at den svajer fra side til side.

Prisen er ikke overraskende i den dyrere ende for taskerne, når du også skal have “racks” med, skal du have seatbag, framebag, toptube og frontbag, inklusive “racks” lander prisen på 4.494,- kroner, for den pris får du nogle af de flotteste tasker på markedet (synes jeg) – hvor der virkelig er tænkt over detaljerne, og max point på lirekontoen. Er det dyrt? Det er jo den evige debat, det er mange penge, men du får også et super fedt produkt.

Køb hvis du vil være den mest lirede bikepacker i skoven – kan evt. kombineres med glamping telt fra danske Nordisk, som du naturligvis har betalt nogen for at sætte op på forhånd.

** AoC får ikke betaling for denne artikel, vi fik en invitation til Viborg og sagde ja tak. På årsbasis har AoCs redaktion et samarbejde med Specialized der støtter AltomCykling.dk, samt sponsorerer vores 3 cykelløb, Dirty Jutland, Ronde van Borum og Race Around Denmark.