Marin Iceland 2019 Headlands 2

FOTOREPORTAGE: En tur til Island med Marin

I sommers var AoC inviteret til Island af Marin Bikes for at fotografere deres nye Headlands 2 gravel cykel, og samtidig deltage i det fantastiske gravelløb The Rift.  Turen bød på masser af cykling, og masser af øller. Det var skide godt. Her er en lille beretning om hvordan billederne blev til. 

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan 

Torsdag d.25. Juli – There is no time…

Ankomst Island, solen var fremme. Det er ingen selvfølge på øen. Vi rykkede hurtigt, pakkede bilen og så afsted, til en lokation som vores lokale guide og cykelhandler mente der skulle være gode muligheder for et par skud. Det var lige om hjørnet, og det var fint, for vi havde kun ca. 1 time, inden det blev mørkt. There is no time like the present, som man siger.

Marin Iceland 2019 Headlands 2

Drengene der var fløjet ind fra England til at posere, var ikke sarte, og kunne selv samle cyklerne. De var landet få timer tidligere og det var egentlig ikke en del af planen, at der skulle fotograferes lige efter ankomst, men som sagt, der var ingen grund til at spilde flot lys. Marin havde jo trods alt betalt turen, og øllene løb nok ingen steder.

Marin Iceland 2019 Headlands 2

Det var et fint sted guiden havde fundet, og selvom jeg aldrig havde mødt gutterne før, var kemien ganske glimrende. Vi havde det helt sjovt med at tage billeder. De lyttede til mig, jeg lyttede til dem. Vi lyttede alle 3 til chefen fra Marin, der stor og kiggede på vores cirkuskunster.
En perfekt start.

Marin Iceland 2019 Headlands 2

Jeg kan egentlig godt li at arbejde uden manuskript og bare se hvad der sker. Nogle gange er det naturligvis et sats, får man nu det i kassen man skal bruge? Arbejdsopgaven her var heldigvis rimeligt løst formuleret, og omgivelserne fede, det kunne vel ikke gå helt galt, og det gjorde det heller ikke.

Marin Iceland 2019 Headlands 2

Efter en time forsvandt lyset, og der var mange gode billeder i kassen. Sikke en fantastisk start på turen til Island. Det gav ro i maven at have en god start. Dagen efter var “pre ride day”. LIGHTS OUT!

Marin Iceland 2019 Headlands 2

Fredag – Lørdag d.26/27. Juli – pre-ride & race

Både pre-ride og selve race day har vi tidligere dækket i artiklen om “the rift” som du kan læse HER – planen var faktisk at få taget lidt billeder efter pre-ride, men det lykkedes desværre ikke at få det arrangeret, og så var der pludselig kun søndag tilbage, hvor jeg skulle med en flyver klokken 16.00.

Søndag d.28. Juli – A good start

Billederne vi fik i kassen første dag, gjorde nu at jeg tog det meget stille og roligt. Nu skulle vi bare ud og finde noget mere Island, og tage nogle flere fede billeder. Det er sgu meget privilegeret at skulle tage billeder, når man tager flotte steder hen… drengene fik lov til at selv at samle deres cykler, igen.

Marin Iceland 2019 Headlands 2

Vi fandt et sted der inden for få 100 meter bød på ren magi. Vi kunne ikke nå helt ud i de Islandske bjerge, dem vil jeg fotografere ved anden lejlighed, hvor jeg selv er på cykel, men vi fandt alligevel et sted der viste Island fra én af sine mange, smukke sider. Store vidder, bjerge og grusveje. Øen er seriøst en besøg værd på gravelcykel!

Marin Iceland 2019 Headlands 2
Marin Iceland 2019 Headlands 2

Magisk grønt, og magiske grusveje. Flotte stigninger, og hvad der synes som uendeligt lange veje. Vi var tæt på kysten hvor der faktisk bor mennesker. Midten er Island er barsk og bar. En tur på tværs, på cykel, en dag? Man burde!

Marin Iceland 2019 Headlands 2 Marin Iceland 2019 Headlands 2

Flere steder bryder jordens indre igennem og skaber nogle helt drømme agtige scenarier, hvor det ligner skyerne kommer opad jorden. Det er svært ikke at blive begejstret, når man bevæger sig rundt på Island. Jeg skal helt klart tilbage, med kamera og cykel!

Marin Iceland 2019 Headlands 2

Marin Iceland 2019 Headlands 2

Marin Headlands 2

En virkeligt seriøst fed Gravel Cykel, til en seriøst skarp pris! Set på nettet til 21.559 DKK, den har plads til 700Cx45 eller 650Bx50, så du kan sætte nogle seriøst brede sutter på den. Til prisen er det virkelig en super fed gravelcykel, som man helt sikkert ikke går galt i byen med, hvis man vil ud på gravel eventyr. F.eks. til Island.

Model: Marin Headlands 2020
Type: Gravel
Gear: Shimano GRX (11)
Vægt: Ca. 9.7  kg
Krank: FSA Gossamer Pro (42t)
Saddel: Marin Beyond Road Concept Elite
Sadelpind: TranzX YSP11 Dropper Post
Clearance: 700Cx45 or 650Bx50