Crane Bell Japan
Crane Bell Japan

GEAR: En klokke er ikke bare en klokke

Engang noget nær det mest usexede du kunne placere på din cykel, men nu, takket være innovative firmaer rundt om i verden, er klokken genopstået som stilikon. Vi har fået tilsendt en “klokke d´art” fra Crane Japan. 

Af Uggi Kaldan | Foto AltomCykling.dk

Crane Bell Japan

Crane Bell har base i Japan, og er anerkendt for at kreere nogle af de fineste og smukkest klingende klokker på markedet. Alle klokker er lavet af de absolut bedste materialer. Tidsløst design og top-kvalitet, kendetegner Crane Bells. Det tilsendte eksempler er da også ret pænt, synes vi faktisk.

I morgen monterer vi klokken på gravel cyklen, og tager ud og tester Dirty Jutland 2020 ruten, fra Slettestrand til Skagen, det bliver sjovt! Forhåbentlig får klokken lov til at ringe, og dermed vække glæde hos andre, der er ude og nyde naturen.

Den bedste måde at advare andre om at man kommer på cykel, det er nu engang en klokke, synes vi i hvert fald her på AoC.

Fyldestgørende review, når testen er færdig.

Crane klokken er set hos Bajk.dk til 249 kroner  

**DISCLAIMER: AoC får ikke penge for at teste Crane klokken, men vi har modtaget et eksemplar fra importøren, og han får den ikke igen.