På cykelbanen til Gert Franks Æresløb 2016

Årets sidste baneløb på Aarhus Cyklebane, beton velodromen, der er placeret helt unikt næsten midt i Aarhus. Når vejret arter sig som det gjorde i går så findes der ikke en baneoplevelse i Danmark der er større end i Aarhus. I fantastiske grønne omgivelser dyster prof-ryttere, juniorer og glade amatører på banen, mens publikum nyder friskbagte pandekager og børnene leger skjul. Der er underholdning for hele familien. 

Tekst / Foto: Uggi Kaldan

Der er masser af underholdning på Aarhus banen

001-gert-frank-uggi-kaldan

Gert Franks Æresløb er årets sidste baneløb på Aarhus banen, fra nu af tager de lukkede baner over i Odense og Ballerup, begge steder er det i øvrigt muligt at prøve kræfter med banecykling selv. Hele sommeren er der også åben banetræning på banen i Aarhus, det er hamrende god træning hvis man har ambitioner om at blive hurtigere og ikke mindst lidt mere snu på cyklen. Smid et bogmærke efter Aarhus Cyklebanes hjemmeside, så er du på forkant næste år, når træningen starter op igen.

Det betyder dog ikke at det på nogen måde er slut med underholdning på cykelbanen i Aarhus, nu tager crossfolket over. Sæsonen skydes igang d.24. Sept. med det vildeste danske Cross løb, Grote Prijs Vol. VII – i år med superhelte tema – og ALLE kan komme og køre med, det bliver stort! Vil du træne lidt inden da, så er der åben onsdags cross træning, hver onsdag på cykelbanen, det starter d.14. Sept, klokken 18.

På billedet er det min datter Siri der leger med Astrid og Alma, de havde en fest, og selvom man kun er 4 år, og klokken blev 21 inden vi smuttede hjemad så ville hun i hvert fald ikke hjem.

Junior DM i parløb og Derny Grand prix  003-gert-frank-uggi-kaldan

I 2015 var Gert Franks Æresløb et par omnium, hvor 6-dagsstjernen Alex Rasmussen og Elias Helleskov Busk sejrede. I år blev æresløbet afgjort i et Derny Grand Prix, mens juniorerne dystede om DM i parløb. På billedet er det den lokale helt Morten Abel der tidligere på året blev nummer 2 til DM i sprint på banen. Her er han fanget lige inden han desværre måtte udgå fra Derny Pace pga. svimmelhed.

Som han tørt konstaterede bagefter, så det er ikke så rart at køre 70 km/t på banen når man er svimmel… det lyder rigtigt. Vinderen af Derny Grand Prix 2016 blev i øvrigt Jacob Mørkov der lige netop snød forhåndsfavoritten Martin Mortensen til sidst, husk der er fuld beretning senere i dag på Aarhus Cyklebanes hjemmeside.

004-gert-frank-uggi-kaldan

Juniorerne kørte DM i parløb og havde derfor Aarhus Cykelbanes parløbstrøjer på, de er sgu ret fede! – det er dog ikke nogle af de vindende par der sidder på billedet herover og kigger på Derny, selvom 7erne med lokale August Kjær Agergaard forsøgte at overraske til sidst. I stedet blev Johansen & Kaimer Eriksen Danske Mestre, klik på linket og læs beretningen. 

Der var også Senior Omnium og en motionsafdeling

gertfranksaeresloeb2016

Desværre var der ikke nok tilmeldte i motionsafdelingen, så den blev ikke afviklet, det må vi altså gøre noget ved næste år, AoC regner med at vise vejen og stille med en håndfuld ryttere til samtlige motionsafdelinger på cykelbanen i 2017 – så kom og giv os kamp til stregen!

I Senior Omnium blev der kørt 3 afdelinger, udskilning, linjeløb og linjeløb, med føring af moter, over 20 omgange.  På billedet er det Yeh’ns Dichie fra Team Christiania der giver den gas, han endte dog lige uden for podiet som 4er, mens den gamle ræv og løbsarrangør Michael Berling blev 2er, CK Aarhus´ egen Danny Bak tog den samlede sejr.

000-gert-frank-uggi-kaldan

Tak for endnu en mega fed dag ude på banen, glæder mig til Cross Sæsonen starter – og anbefaler alle at tage et smut ud forbi, hold øje med AoC og Aarhus Cyklebanes hjemmeside, der ligger mange fede oplevelser og venter ude i fremtiden.

Hold øje med AoCs facebook og smid et like efter os, der kommer et lille galleri med flere billeder fra dagen i aften.