Podcast: Vildt og episk UCI-gravelløb på militærets hjemmebane

Fem grader, blæst, regn og 160 kilometer i gennemtæsket militær- og vesterhavsterræn.

I denne jubilæumsepisode er Bagerstop til profilrigt gravelløb i Blåvand, hvor turen går helt ned i vandkanten af det mægtige Vesterhav og rundt i militærområdet i Oksbøl, som normalt er forbeholdt bæltekøretøjer og pansrede mandskabsvogne.

Både Kasper Asgreen, Nicholas Roche, Jacob Hindgaul, Frederik Muff og en stor del af den øvrige danske cykelelite er til start med flere hundrede motionister.

Bagerstop rapporterer før, under og efter løbet, og du er med på allerførste parket.

Hvis du gerne vil hjælpe Bagerstop på vej med en lille skilling, så kan du gør det lige her på 10er.dk.