Endnu en sandet oplevelse var på tapetet til Slettestrand CX. Skal man kører dansk cross er det svært at komme ret meget længere væk, men på trods af dette havde adskillige sjællændere besat de fleste klasser. Det er altså sejt, og jeg er sikker på at det kommer sig ligeså meget af god marketing, som af at løbet er en del af Post Cuppen. Her er endnu et løb der trods sin udkants placering har formået at vokse betydeligt i forhold til sidste år. Stærkt!
Af: Simon Zdrenka
Arrangementet så 64 tilmeldte og havde skrabet det meste af den danske talentmasse sammen. A klassen er altid en anelse tynd først på sæsonen, men så stadig navne som Tommy Moberg og junior MTB verdensmester Simon Andreassen som jo bekendt duellere om Post Cup tronen. I dansk cross kommer vi ikke uden om at det er vigtigt at få de hurtige navne med. Bliver der skabt spænding om sejren skaber det overskrifter for arrangørerne og tiltrækker flere fotografer. Her er der virkelig tale om at køreturen skal kunne retfærdiggøres for sjællænderne og at jeg umiddelbart kan tælle 17 ryttere fra andre steder end Jylland vidner om en solid PR-præstation. Kudos!
– ”Dobbelt-weekender” kan være en redning for flere løb og retfærdiggøre transporten
Løbet er arrangeret i fællesskab med Slettestrand Feriecenter, hvor jeg kunne fornemme et par ryttere havde overnattet efter at været med til løbet i Aalborg dagen før. Endnu en grund til at ”dobbelt-weekender” kan være en redning for flere løb og retfærdiggøre transporten. Denne års sæson er også bedre anlagt geografisk så det er fedt at se at det ligger i baghovedet på arrangørerne.
Jeg har generelt rigtig meget godt at sige om Slettestrand CX. Flink og velinformeret indskrivning. Formentlig et resultat af at de var blevet givet et dejlig varmt rum i feriecentret at sidde i på en ellers bidende kold dag. Feriecentrets rigtig fine og flerhanede cykelvask stod også til rådighed og den lille opstillede bod havde et fint udvalg af fx suppe og sandwich. Speak’en og musikken i målområdet sørgede for at sætte lidt liv i herlighederne.
Med navnet ”Slettestrand” og lokation ved vesterhavet tænker man automatisk et sandhelvede af en rute. Men det med sand havde jeg åbenbart misforstået og det var jeg faktisk en anelse ærgelig over. Ruten havde et af de mest varierende underlag jeg har set, med glat græs, lidt shasket mudder, flis(!), tørt singletrack, grusvej, asfalt og strandsand og lidt hedegræs. God variation, desværre gik tingene bare ikke op i en højere enhed for mig.
Ruten var efter min mening FOR præget af et MTB spor i området. Linjevalget var begrænset og det handlede mere om at se hvor hårdt man turde dreje end hvor man kørte. Overhaling var meget besværligt i lange sektioner. I målområdet var det bedre og her havde man lavet nogle lidt mere åbne græssving og 180’ere. Farten var dog lav her og det handlede mere om at få en puster inden den skulle trædes i gang igen. Forskellen på hurtig og langsom her var begrænset, men dog en af de sjovere sektioner.
Trods variationen var det alligevel en utrolig powerorienteret rute som havde 2x500m-ish grus og asfalt, hvor det føltes som om man skulle køre 40-45kmt før man kunne følge med. Det synes jeg faktisk er ok, men så skal resten af ruten, efter min mening, også bare være tilpas teknisk svær, så der er balance i tingene. Her haltede det lidt.
Man havde to korte stykker i klitterne hvor man måtte af cyklerne og løbe ti skridt. Her kommer så det jeg ikke helt forstår, hvorfor havde man så lidt sand med? Jeg er klar over at de fleste er nødt til at løbe på sandstykker, men hvad er der galt med det? Det er jo cross og man har ifølge reglementet 10 % af distancen at gøre godt med, som ikke behøver at være kørbar. Jeg synes det kunne være fedt at have et løb hvor den gode løber har en fordel eller hvor sandspecialisten kan skille sig ud.
Lad være med at være bange for at folk skal af cyklerne, det skal man i Cyklecross…
Jeg var på min cykel 98% af tiden, ligesom man er til 99% af danske cross løb. Det kunne være fedt med et løb der markerer sig lidt anderledes på den front. Tør nu! Det kunne fx være et løbestykke ned til vandkanten, hvor man kunne køre lidt for så at vende tilbage til klitterne. Dette ville både give en mere hardcore rute og spektakulære billeder.
Selvom jeg ikke var videre pjattet med ruten, så var der en rigtig god stemning derude. Man havde hængt koklokker i minestrimlen enkelte steder, som hang og larmede i vinden (nice, ikk?) og det lød som om de fleste ryttere fik et par ”kom så!” og ”hæng på!” med på vejen ganske ofte. Det gir lidt ekstra! Præmieoverrækkelserne vidnede også om dette med over 50 personer tilstede, selvom det som sagt var bidende koldt! Nice.
Jeg vil gerne anbefale folk at tage til Nordjylland og kører cross. Overordnet set er der styr på tingene og ruterne både kan og har potentiale til at tilbyde noget som ikke andre løb kan. Det i sig selv er fedt, men det kan godt blive bedre endnu. PR-afdelingen har gjort et flot stykke arbejde med event side, optakt og med billeder efterfølgende og fortsætter de med at vokse sådan bliver det jo stensikkert et højdepunkt på kalenderen.
Jeg havde sgu desværre lidt et lorteløb! Savet midt over, og ud af bagdøren, av!
Det løb skulle ikke blive mit løb. Jeg anede ellers ingen uråd på opvarmningsrunderne. Benene føles ok selvom jeg havde kørt dagen før. Jeg følte jeg havde ok styr på de gode linjer og dæktrykket kom hurtigt på plads. Efter et par forsøg havde jeg også kørt de korte sandsektioner ind så de spillede. Sektionen efter starten på singletracket krævede en rimelig lav gearing så jeg ville ikke sætte noget mindre end en 19’er bagpå. Jeg kunne lige akkurat spinde ud på de lange lige stræk så jeg tænke at det måtte være det bedste kompromis, når man nu kører singlespeed. Det skulle vise at være en fejl.
Jeg havde en skidt start, hvor jeg ikke kom ordenligt i pedalen og tabte et par placeringer. Jeg slottede hurtigt ind lidt længere nede i gruppen. Pacen var høj og da vi ramte den første af de lige stræk begyndte jeg at ane hvor svært jeg ville få det. Folk satte den i ”11’eren” og bankede derud af. Ingen tog en puster og jeg måtte kører mig ret langt ud bare for at hænge på. På anden runde knækkede filmen. Jeg hentede lidt tilbage på de tekniske stykker men når man både skal presse sig selv på det åbne og det tekniske så er det kun et spørgsmål om tid før man laver fejl. Og det gjorde jeg. Et lille offcamber sving fangede mig med pedalen nede og jeg skred ud. Jeg var så hurtigt på cyklen jeg kunne, men kom aldrig tilbage. Der er ingen der venter i cross. Jeg kunne ikke give mig nær så meget på det flade længere og jeg endte med at blive overhalet at endnu et par ryttere.
Den sidste halve time kørte jeg nærmest for mig selv. Jeg kørte mere eller mindre fejlfrit, men jeg kunne slet ikke sætte det samme tempo og jeg syntes ikke engang, jeg havde specielt lavt gear. Jeg må have tabt mindst 15sek på de flade stykker i forhold til folk jeg kørte lige op med dagen før. Jeg var tydeligvis blevet taget med bukserne nede. Savet midt over. Rullende i ligpose ud af bagdøren. Mit løb endte med at jeg lige akkurat blev overhalet af Simon Andreassen som tog mig med en runde. Det passede mig egentlig fint for så slap jeg for at kører den sidste runde. En klog mand sagde, at man unægteligt vil komme til at køre dårlige løb og jeg var heller ikke specielt tilfreds med min 11. plads i B da jeg kom i mål. Problemet er at jeg ikke kan sætte en finger på hvad det specifikt var jeg manglede, men det har nok ikke hjulpet at køre singlespeed på en rute der var af de mere vekslende gearmæssigt og havde få accelerationer.
Bedre held næste weekend på Sjælland i Herlev og Sorø!
