Den franske forfatter Paul Fournel formår i sin mytiske skildring, af én af af Frankrigs største gennem tiderne – Jacques Anquetil, at forføre, forarge og fortrylle læseren på én og samme gang. Kærlighed til cykling generelt og Anquetil specifikt gennemsyrer denne bog, som skildrer én af sin tids største tempofænomener.

Af Søren Kuipers

Forfatterens kærlighed

I dag udkommer den franske forfatter Fournel ‘Anqetil – helt alene’ endelig på dansk.

Bogens forfatter Paul Fournel (født 1947) er selv dedikeret cykelentusiast. Bogen indeholder små finurlige afsnit skrevet i jeg-form, hvor Fournel beskriver sig selv i forhold til Anquetil – som voksede de op sammen. Det til trods, at Fournel kun fire gange så Anquetil. Ja, fire gange. Det har han styr på. Fournel som cykelrytter: lille, mørk og rund. Anquetil: lys, let og elegant. Det til trods oser bogen af hengivenhed, ukritisk stillingtagen til én af Frankrigs store helte, som delte vandene – på grund af sin åbenmundede snak om doping, for at få barn med sin egen steddatter, for at ydmyge Coppi – og meget til.

Hemmeligheden bag rytteren

Fournel har flere formål med bogen, men i særlig graden forsøger han at finde svar på, hvem var Anquetil som rytter, som kaptajn, som modstander og som menneske. Som læser får vi svar, men vi sidder også tilbage med spørgsmål. Flere af afsnittene bliver indledt med et spørgsmål – en slags tese – som Fournel så i det efterfølgende forsøger at underbygge eller skyde ned. Jeg kan faktisk meget godt lide det – omend det bliver en smule redundant i længden. Men med afsnit som ‘Driver gavmildhed Anquetil?’, ‘Kører han på doping?’ og ‘Driver pengene Anquetil’ får man en idé om hvor bredt denne bog favner.

Lidt mere brænde til bålet

“Et felt ved, hvad der i al evighed er godt for et felt, fordi feltet er verden.” Fournel er sikker i sin sag. Et felt ved hvad der kræves af træning, opofrelse, asketisk levevis og nå ja, doping. Anquetil var dopet (det indrømmede han også selv flere gange), rytterne var dopede før ham, og rytterne vil være dopede – i mange år endnu. Det fylder ikke så meget i bogen, men det giver dog stadig stof til eftertanke midt i nutiden – hvor dopingen fra tid til anden stikker sit Janushoved frem.

Heldigvis forfalder bogen ikke til at dømme, komme med nye påstande, forsvare eller et sted derimellem. Den type bøger har der været rigeligt af siden årtusindeskiftet, spørger man mig.

Som en hvirvelvind

Fournel er – helt åbenlyst – dybt forgabt i personen, legenden og myten om Anquetil. Det betyder også, at søger man en biografi som kronologisk gengiver Jacques Anquetils karriere, så skal du ikke købe denne bog. Den er som en hvirvelvind. Fournels anekdoter, historier og facts farer rundt uden en stram rød tråd. Jeg er vild med netop denne skrivestil -omend jeg sagtens kunne have ønsket mig bogen fortsætte i flere stunder endnu.

Jeg vil give mine anbefalinger til bogen. Den er skøn, medrivende og fyldt med kærlighed til Anquetil, cykling, historierne og en grøn cykel. Frit fra bogens forord: Den sande version om legenderne, er dén, der taler til en cykelrytters hjerte. Det er fotografierne, der lyver.

God læsning!

Anquetil – Tout Seule (2012)

Forfatter: Paul Fournel
Forlag: Forlaget Bobo – den franske bogcafé
Sider: 176
Oversat til dansk af: Jesper Tang
Udkommer: 21. marts 2018