Alaphilippe winner bike 2021
Foto © Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

Alaphilippes VM vindercykel 2021

Alaphilippe vandt sit 2. verdensmesterskab i træk, på en Tarmac SL7, monteret med Turbo Cotton Clincher dæk, måske første verdensmesterskab nogensinde vunder på dæk og slange, og ikke lukkede ringe? 

Af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

Specialized Experience i Leuven

Der er nogle fordele ved at være inviteret til VM i landevejscykling af Specialized, f.eks. at vinderens cykel, efter inspektion af UCI, bliver leveret direkte ind til deres “Experience Centre”, hvor de inviterede journalister fik mulighed for at skyde et par billeder. Havde været fedt hvis det var Julian der selv leverede den. Man kan ikke få det hele…

Kan nu ikke rigtigt klage, vi fik jo f.eks. mulighed for at cykle en tur for nogle dage siden, med inden ringere en ŠTYBAR Zdeněk, den dobbelte cyclocross verdensmester fra Tjekkiet, en verdensklasse fyr i øvrigt, og helt ufatteligt vellidt i Belgien. På hvert et gadehjørne blev der råbt, “Stybbie, Stybbie… photo please“!!

ŠTYBAR Zdeněk Leuven 2021

Specialized Tarmac SL7

Alaphilippe stillede op til VM på en Specialized Tarmac SL 7, med Dura Ace Di2 9170 (altså ikke den nye 12 speed gruppe), Romin EVO 143mm saddel, 100mm frempind, uden nævneværdig hældning (6 grader) og klassisk rundt styr (ikke aero) fra PRO (Pro Vibe), der bøjer let nedad.

Det mest interessante er naturligvis at han stillede op på dæk og slange, i form af Specialized Turbo Cotton 25mm og latex slanger, måske den første verdesmester i landevejscykling, nogensinde, på clinchers?