Rigtig mange kommer sandsynligvis til at holde ferie herhjemme i Danmark i år, og derfor er der nok allerede nu, mange der går rundt og planlægger hvordan det skal komme til at foregå! Jeg har tænkt mig at tage mig selv, min hustru, og mine unger, med på bike packing!
Af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk
Tid til eventyr, på cyklen
Sammen med en række producenter vil vi tage jer med på eventyr i det danske land de næste par måneder, små ture, lange ture – seriøst lange ture, og helt ekstremt korte ture, med min datter på 8 år. Alt sammen vil der komme beretning om her på AoC sommeren over.
Min “one bike to rule them all” er blevet sat op til noget gravel bike packing, og første tur bliver et smut ned i det lokale shelter, hvor jeg vil prøve at sove i en meget let… men også ret tynd sovepose. Hvis det fungerer, så tager jeg ud og cykler Race Around Denmark Explorer ruten på 900 kilometer… inden længe!
Jeg er totalt grøn på Bike Packing fronten, så der skal gøres nogle erfaringer (og jeg kommer til at lave en masse fejltagelser), jeg lover det bliver sjovt at følge med!
GAME ON!
Første stop – taskerne!
Der skal jo pakkes noget, og gerne på cyklen. For blot 2 år siden havde jeg aldrig set en “frame bag” og jeg skal ærligt indrømme at jeg var mere indstillet på at køre hurtigt i felt, til motionscykelløb, end jeg var på at tage ud på eventyr, med cyklet spækket med grej.
Man udvikler sig hele tiden, og nu jeg totalt tænkt på idéen, det bliver mega fedt at komme ud og prøve kræfter med bike packing, og jeg arrangerer jo faktisk også et lille bike packing event selv, så det er nok en meget god idé at prøve det af! :)
På cyklen er monteret Saddel, frame, top tube og handlebar – tasker. Den taske jeg synes er mindst lækker er tasken på styret, så den forestiller jeg mig at jeg nok pakker udenom, hvis jeg kan – men omvendt kan der også være en del grej i den, så det kommer helt sikkert i brug på mine længere ture.
CYKLEN
One Bike to Rule them All: Roubaix 2020, 33mm Tracer dæk, Black Inc Sixty fælge.
Tasker: Geosmina, saddle, frame, top tube og handlebar.
To be continued!