Cannondale lurepasset nogle sæsoner og ikke været meget for at lancere en aerocykel, men nu er de altså hoppet med på vognen, med deres nye SystemSix. Den skulle være ufatteligt aero. Den ligner umiddelbart alle andre store producenters aerocykler. Lavtsiddende saddelstag, bredt skrårør, og en helt masse integrede løsninger.
Af Uggi Kaldan | Foto Cannondale
Så kom Cannondale med på aerovognen
Når man ikke er first mover, så har man fordelen af at kunne tage alle de andres gode ideér og samle dem i én perfekt pakke, og det ser nogenlunde ud til at det præcis hvad Cannondale har gjort. Cannondale har regnet ud at cyklen har mindst “drag” af alle på UCI godkendte på markedet. Den er ikke bare hurtigst i vindtunnelen, men også hurtigst ude på landevejen, påstår Cannondale i hvert fald. Det er ikke usandsynligt. Cannondale har i hvert fald implementeret alle kendte løsninger på aerooptimeringer som vi umiddelbart kender her på redaktionen, og måske endda tilføjet nogle små optimeringer i form af luftpassager på rammen (air foils) og andre detaljer.
Om man kan mærke kæmpe forskel på Cannondale og andre anerkendte mærkers aerocykler er svært at vurdere ud fra en pressemeddelse, men hvis du elsker at køre hurtigt på flad vej, så er det svært at komme uden om de aerospecifikke cykler / rammer. Kommer man fra en “almindelig” landevejscykel og over på en specifik aeroramme, så er forskellen absolut mærkbar. Kører du allerede på en af de større cykelmærkers specifikke aerorammer, og skifter til denne Cannondale, er jeg mere i tvivl om man vil kunne føle en markant forskel.
Aeroudviklingen lader til at have ramt et plateau
Er man Cannondale fan, er det rigtig fedt at man nu har muligheden for at vælge en ægte aerocykel fra favoritmærket, den har manglet i deres line-up. Det er ikke usandsynligt at Cannondale har præsteret at lave den hurtigste aeroramme på markedet. Men når man umiddelbart ser på designet er det tydeligt at de ikke har formået at nå frem til banebrydende løsninger for at få luften til at passere cyklen, med mindst muligt modstand. De lader nærmere til at have samlet alle kendte løsninger der findes på markedet i én samlet pakke.
Umiddelbart er alle de store mærker mere eller mindre nået frem til et design på rammerne og aeroløsninger, der lader til at være svært at afvige ret meget fra, hvis man vil lave en hurtig cykel anno 2018. Dermed har jeg også svært ved at tro på at netop den her Cannondale skulle være helt exceptionelt meget hurtigere end andre tilsvarende aerocykler, men det er uden tvivl en hurtig cykel, og måske den hurtigste der pt. findes på markedet.
Har Cannondale været lidt for langsomme?
Det korte svar er ja. Cannondale er kendt som et “first mover” mærke, men i forhold til aerorammer har de altså været for langsomme på aftrækkeren. Tager vi deres egne ord for gode varer, så er der signifikante fordele forbundet med at køre på en specifik aeroramme, særligt på flad vej, og derfor er det også utroligt de ikke har fået en aeroramme i sortiment før nu.
Som det ses på designet, kommer cyklen også på markedet på et tidspunkt hvor de lavthængende frugter er plukket af alle de andre mærker, og derfor er det uværgeligt svært at lave en cykel, hvor det er troværdigt at den skulle være markant hurtigere end andre rammer. Som det tydeligt ses er der mest af alt tale om mindre justeringer af aeroløsninger, der allerede er kendt i branchen.
Den skulle have været på markedet for to år siden, men fedt at se at Cannondale er kommet ind i kampen. Det har altid været et af mine favoritmærker, og vil du have den absolut bedste og hurtigste aeroramme på markedet, så der det ikke usandsynligt at Cannondale faktisk er i førertrøjen, netop nu.