Tekst af Thomas Opstrup | Foto: James Startt og Thomas Opstrup

Det hjælper at have presseakkreditering, selv på Sicilien…

En hel utrolig dag der startede for alvor omkring 13 tiden, da jeg ankom til den første afspærring i Milo. Jeg havde udtænkt den geniale plan, synes jeg selv, at jeg ville kører op ad bagvejen, for der kunne der da ikke være nogle afspærringer før jeg 4 km. fra mål ville ramme selve løbsruten. Der tog jeg fejl. Allerede 18 km. fra målstregen, blev jeg stoppet af Italiensk politi ved en vejspærring. Vi er jo i Italien, så jeg tænkte, at dem kunne jeg nok smøre lidt. Der tog jeg så grueligt fejl, der var ingen kære mor.

Dagen inden havde jeg aftalt med fotograf fra Velonews, James Startt, at vi skulle mødes 4 km. fra toppen, og at jeg ville hjælpe ham med at finde det rigtige fotospot, fordi jeg kender Etna som min egen bukselomme. Nu her, foran afspærringen, var den aftale lige pludselig i fare, og min mulighed for at se etapen live på Etna ligeså.

Lettere presset fik jeg fat i James Startt, og fortalte ham om alvoren i situationen Jeg svingede den gamle Audi ned af bjerget i letter opskruet tempo i retning mod motorvejen. Godt jeg ikke mødte nogen modkørende! Nede på motorvejen igen, i retning mod Messina, var nervøsiteten rimelig høj. Ville det hele være lukket pga. Corona? Jeg kørte fra ved Fiumefreddo. Til mit store held er vejen ikke spærret det første stykke. Jeg får sendt min position til James. Som en ridder på den hvide hest, ankommer han til rundkørslen 6 min. senere i en Fiat station car med alle akkrediteringer til Giro d’Italia.

Sesam-Sesam-luk-dig-op – herfra er alt simpelt vi kører direkte igennem adskillige vejspærringer, mens vi smiler og hilser pænt på betjentene. Nu er jeg en del af Giro’en, det er sgu ret cool det her tænker jeg. Jeg når også at fifle med tanken om hvordan jeg kunne lave en kopi af de der akkrediterings klistermærker til næste gang Giro’en kommer til Sicilien.

Da vi i ro og mag kommer frem til det sted ca. 3 km før mål, som jeg har udset som det bedste sted for fotografering, løber jeg rundt i lava markerne for at lave prøveskud for den store fotograf. Til sidst bliver vi enige om en lille ca. 10 meter høj lava forhøjning, som et godt sted. James placerer sig på dette glimrende spot, hvorefter han dirigerer mig ned til 3 km. porten, hvor jeg i bedste udsmiderstil (dog venlig) skal sørge for, at der ikke er nogen der stiller sig på de 50 meter af vejen, som han har udset sig. Fra sit ophøjede spot, dirigerer han mig rundt i bedste Napoleon-stil.

Det er som bekendt, for alle der har været til en Grand Tour, ikke nogen helt nem opgave at cleare et stykke vej for tilskuer på en vigtig bjergetape, men ved at fortælle publikum hvor vigtig og kendt en fotograf James er, lykkedes det mig faktisk, til min egen overraskelse, at holde de omtalte 50 meter vej fri for tilskuer
Ca. 10 min. før rytterne ankommer, begynder himlen at åbne sig over Etna – en gave til løbet og til mig som fotograf tænker jeg. Der er noget helt specielt ved det her sidste stykke op mod mål, som dræner enhver rytter for kræfter. Jeg kender det til hudløshed, fordi jeg har kørt her et utal af gange, og hver gang, er jeg ved at dø lige her.

Jonathan Caicedo fra EF Pro Cycling, var den første rytter der kom ind i søgeren. Det er her jeg skyder et af de bedste action fotos der er taget den dag, som også blev publiceret på et af verdens største cykelsites – Velonews.com. Prøv at læg mærke til hvordan regnen omfavner ham, hvordan smerten står ud af ansigtet på ham. Her er en mand der kæmper sig henimod den største triumf i hans karriere.

 

Nogle minutter senere kommer Klassements favoritterne med bl.a Vicenzo Nibal, Jakob Fuglsang, Joao Almeida, og Wilco Kelderman. Her kan man se hvor fint jeg fik clearet vejen for James, så han kunne skyde billedet helt uden tilskuere, så han kunne få det rene farvespil mellem lava og ryttere.
Senere, stor koncentration blandt favoritterne, de er godt klar over at der snart vil blive angrebet i regnen.

Geraint Thomas, Havde et voldsomt styrt tidligt på etapen i en af de små Sicilianske byer inden de ramte Etna. En flaske fra en af de andre ryttere, kom ind under hans baghjul, og væltede ham med høj fart. Styrtet blev optaget af nogle tilskuer og kan ses her. Han blev sat allerede i bunden af Etna, og mistede 12 min.

Efterfølgende viste det sig på hospitalet, at han havde pådraget sig en sprække i sit bækken. Han udgik dagen efter. Men prøv lige at tænke sig, at kører Etna med en sprække i bækkenet!

2 x Jonathan lider i regnen på Etna. Jonathan Caicedo og Jonathan Castroviejo.

Hvilken en dag på Etna – den vil jeg sent glemme!

Skal du opleve Etna på cykel? så se mere på blackroadcycling.com