Genopliv gode gamle dage på Cyklebanen i Aarhus i morgen!
For fjerde år i træk afholder CK Aarhus / Cykle Klubben Aarhus det legendariske Niels Fredborgs æresløb.
Arrangementet vil byde på musik, fest og farver, cykelløb i topklasse og samtidig hylde en af byens største sportsfolk nogensinde.
På inderkredsen kan der købes øl/ sodavand og pølser, men ellers koster det ikke noget at komme og se på!
Som skrevet foregår arrangementet på Aarhus Cyklebane, der de seneste år er blomstret op, og igen er begyndt at summe af liv, både på banen og på den græsbeklædte inderkreds. CK Aarhus har hele foråret inviteret på åben banetræning hver Onsdag, og det har redaktøren brugt som springbræt til at komme ud og deltage i løbet i morgen, mit første løb på bane, nogensinde.
Du kan også stille op… det gør redaktøren!?
Jeg har været til træning 2 gange, så jeg føler mig kun som 99% novice, men det afskrækker mig nu ikke, det bliver hårdt, men mest af alt spændende, banecykling kan jo noget helt andet i forhold til tilskuerne end landevejscykling kan, man er “på” hele tiden – så der skal trædes i pedalerne, hele tiden! – det bliver vildt.
Har du erfaring med at køre på bane, og ejer en banecykel, så kan du også stille op i morgen, der plads til flere, ikke uendelig plads, men en del pladser endnu, så har du lyst – så tag banecyklen med, det bliver sjovt, og der er mulighed for at konkurrere på alle næsten alle niveauer.
Medarrangør Michael Berling udtaler at der for første gang i flere år er hele 4 klasser til start, og der har da også været en jævn tilstrømning af nye ryttere til onsdags banetræningen, det er sgu fedt at der begynder at komme lidt liv ude på banen, stedet har så meget fortjent at der sker noget, og at Aarhus opdager hvor fantastisk et sted det er vi har der… pludselig er der nogen der mener det skal fjernes, lad det aldrig blive en realitet!
Forvent en rigtig cykelfest på banen i morgen, hvor vejret i øvrigt også ser helt kanon ud! Jeg glæder mig totalt meget.
VI SES!!
Klasserne er i morgen fordelt således:
U13 (Under 13 år)
U15 (Under 15 år)
Senior B (Veteran, Damer, U17, D klasse)
Senior A (A, B, C, Junior, rutinerede U17, Rutineret veteran, osv.)
Program:
Start klokken 19.00
Start 1: U13: Scratchløb 1 omg + 33 meter
Start 2: U15: linieløb
Start 3: Senior B: Udskilningsløb
Start 4: Senior A: Linieløb
ca. klokken 19.30
Start 5: U13: Udskilningsløb
Start 6: U15: Pointløb
Start 7: Senior B: Spurtløb
Start 8: Senior A: Pointløb
Start 9: U13: linieløb over ubekendt dist.
Start 10: U15: Udskilningsløb
ca. klokken 20.30
Start 11: Senior B: Linieløb
Start 12: senior A: udskilningsløb
Start 13: Stort handikap for alle ryttere
Start 14: Parløb for udvalgte ryttere
Forventet præmieoverrækkelse klokken 21:30