Lad mig starte med en advarsel. Nedenstående er ikke noget jeg anbefaler til andre. Det er ikke noget jeg har prøvet før. Fremgangsmåden er ikke udtryk for noget som helst videnskabeligt, eller én jeg har diskuteret med en kostvejleder eller andre uddannede mennesker indenfor genren “vægttab”. Det er meget sandsynligt, at det jeg har udsat mig selv for, ikke er sundt. For nogle mennesker vil det være både farligt og decideret usundt!. Derfor, dette er IKKE en anbefaling, det er ikke en ny smart kur! Det er en beskrivelse af en personlig udfordring, et eksperiment. 

Af Uggi Kaldan – Foto AltomCykling.dk

Skat…. jeg er gravid

Man skal passe på med at proklamere man er blevet fed, når det ikke passer. De sidste par år har min vægt ligget stabilt omkring de 90kg. Jeg er 186cm høj.Er jeg tynd, nej. Er jeg tyk? – måske ligefrem fed? Det synes jeg faktisk heller ikke. I hvert fald har kampvægten på 90kg, ikke motiveret mig mere end følgende erkendelser:

1. Jeg burde tabe mig nogle kilo.
2. Jeg gider ikke gør det der skal til.

Fakta. 90kg og en FTP omkring de 300: Det vinder man ingen cykelløb med, men omvendt, jeg har fint kunne gennemføre masser af udfordringer på cyklen. Jeg har kørt hårdt gravelløb på Island, Italiensk Bjerg Gran Fondo, Ultra cykelløb og meget andet. Det hele med en vægt på 90, og det det er gået fint nok.

Ikke hurtigt, slet ikke hurtigt – men er da ikke kommet sidst, og jeg har haft det sjovt.

Hver mand for sig selv, råbte skjorteknappen til sine venner…

Men så her 31. Januar, der skete noget. Min yndlings-nytårsskjorte, som har passet perfekt, de sidste mange år. Var pludselig noget udfordrende at lukke. Knapperne foran lignede de var på overlevelseskamp, og mine festbukser (med indvævet elastan, som jeans jo har nu til dags), de var pludselig på limit. Jeg måtte vist et smut på vægten!

Mon Dieu quelle horreur… av av av, 98 kilo sagde vægten, noget af en mavepuster for en motionist, der stadig forestillede sig at skulle krybe i str. medium cykeltrøje (allerede bestilt), om ca. 3 måneder. En snert af motivation øjnedes i horisonten.

Jeg er sikker på de fleste af os har et hemmeligt ønske om, hvad vi godt gad veje. Vi tror også vi har en nogenlunde idé om hvad vi rent faktisk vejer, og så… en øvre grænse. Så meget gider vi IKKE at veje!

For mig er grænsen 100kg. Jeg gider ikke veje over 100kg. Jeg er rask og rørig, og ingen umiddelbare hindringer for ikke at justere lidt på fedtmængden, der pryder min krop. 98kg… det er for meget. Tid til drastisk plan.

Den “rigtige” måde… og min måde

Jeg har indtryk af, at der blandt eksperter indenfor ernæring, er bred enighed  om, at et varigt og sundt vægttab, bedst opnåes, gennem en stille og rolig ændring af livsstil og kostvaner. En ændring man også kan opretholde, efter vægttabet er lykkedes. Hurtigt kamikaze vægttab, på meget kort tid, anbefales ikke rigtig af nogen, med forstand på emnet, så vidt jeg kan læse mig til.

I stedet for at følge denne gode og sunde måde at gribe et vægttab an på, besluttede jeg mig for en helt anden tilgang. Et friskt vægttab på 10kg, på 30 dage.

Jeg ved nogenlunde hvad der virker for mig, når jeg lige skal smide et par hurtige kilo, så jeg besluttede faktisk bare at gøre præcis det – bare i 30 dage, i stedet for de 7 dage, som jeg plejer. Lad os hoppe ud i det.

Rutine og ensformighed…

Jeg gider ikke tælle hele tiden, og jeg gider heller ikke veje min mad. I det hele taget gider jeg ikke bruge ret meget unødig energi på alle mulige beregninger, når det kommer til min mad, SLET IKKE, når jeg har en mission om at tabe mig. Faktisk vil jeg helst tænke så lidt så muligt på mad, når har en mission om at tabe nogle kilo.

For mig betyder det at jeg fastsætter en menu, der er som taget ud af en teenage(dreng) der lige er flyttet hjemmefras, erindringer. Hvorfor variere sin kost, når man kan købe ind og spise nøjagtigt det samme, dag ud og dag ind, indtil det er d.1. næste gang? Det er nemt, ret kedeligt, men mest af alt, det betyder du ikke behøver at tænke på, hvad du skal spise, for du ved PRÆCIS hvad du skal spise, hver dag.

Mit “regime” 

FØRSTE 7 DAGE:

Hele dagen: alt den kaffe jeg har kunne drikke, med en skvæt letmælk. Til hver anden kop kaffe – 1 glas vand, og derudover, ligeså mange mandler jeg har orket at æde (man bliver træt af dem…).

07:30 Morgenmad – 1 banan, A38 ovenpå, en deciliter ca.  og en håndfuld mandler. Derudover ½ appelsin.

Mellemmåltid: mandler, kaffe, mandler, kaffe, mandler, kaffe

13:00 Frokost – 1 stk rugbrud, en skive ost, 2 spejllæg.

Mellemmåltid: mandler, kaffe, mandler, kaffe, mandler, kaffe

18:30 Aftensmad – Kålblanding fra Super Brugsen – Quinoa – og hvad end familien har lavet af kød til aftensmaden.

På 7 dage smed jeg 4 kilo, kombineret med en del træning – efter 7 dage blev jeg simpelthen så sulten om aftenen at jeg ikke sov ordentligt, og vægttabet gik også lidt i stå, så her justerede jeg lidt på indtaget af mad. Grundmenuen var den samme, men nu med lidt tilføjelser.

NÆSTE 23 DAGE: 

07:30 Morgenmad – 1 banan, A38 ovenpå, en deciliter ca.  og en håndfuld mandler. ½ appelsin.

Mellemmåltid: mandler, kaffe, mandler, kaffe, mandler, kaffe

13:00 Frokost – 1 stk rugbrud, 2 tykke skiver ost, 2 spejllæg.

Mellemmåltid: mandler, kaffe, mandler, kaffe, mandler, kaffe + 50 Gram Biltong Tørret kød. 

18:30 Aftensmad – Kålblanding fra Super Brugsen – Quinoa – og hvad end familien har lavet af kød / sovs – én stor portion.

21.00 Aften snack – Et marcipanbrød fra Anthon Berg (50g).

NOTER

Det gik hurtigt op for mig at jeg faktisk ikke altid spiser morgenmad (til daglig), og nogle dage, særligt de første 10 dage, skulle jeg nærmest tvinge det ned. Men morgenmaden betyder altså virkelig meget i forhold til at holde blodsukkeret stabilt senere på dagen, så det har været godt for mig at få noget mad ned om morgenen, i stedet for bare kaffe!

Efter 6 – 7 dage gik mit vægttab lidt i stå, og jeg gik i stedet bare gik rundt og var sulten og ukoncentreret. Her satte jeg mængden af mad op, særligt tilføjelsen af protein om eftermiddagen og marcipanbrød om aftenen, gjorde at jeg igen kom til at sove ordentligt, og vægten bevægede sig nedad igen.

ADVARSEL!
Jeg blev psykisk påvirket af at spise væsentligt mindre. Jeg blev hurtigere sur, og var generelt mere irritabel. Jeg blev også hurtigere træt om aftenen, og var overordnet set mindre produktiv, særligt de første 15 dage.

Var det kun kosten du lavede om?

Nej, kosten alene havde nok ikke gjort det, så udover at leve meget spartansk, så trykkede jeg også på speederen med træning. 1200 kilometer, nåede jeg på cyklen i Januar (50/50 ude og på Zwift). I gennemsnit kørte jeg 3 kortere ture under 100km i løbet af ugen, og så mindst én tur på +100km i weekenden.

For at give forbrændingen et ekstra boost, valgte jeg også at tage 30 armstrækkere hver dag (3 x 10) + 3 set af 10 rep biceps, med 14,0 kg håndvægte. Styrketræning af ben kunne man godt overveje, som alternativ til nogle af de ugentlige træningspas på cyklen.

Derudover spiste jeg vitaminer hver dag – Zink, Magnesium, Jern, Fiskeolie og D vitamin, sammen med min halve appelsin om morgenen, det skulle hjælpe på vitaminoptaget at indtage dem sammen med frugt.

På vægten hver dag.

Jeg gik på vægten hver morgen når jeg stod op, i 30 dage. Det er sjovt når der er resultater, nogle dage rimeligt store resultater, hvilket som regel var efter 100km eller mere på rammen dagen inden (særligt lange ture udenfor gav udslag, på ture over 100km spiste jeg gels og kager på turen, men ikke når jeg kom hjem). For mig har de mest motiverende dage, været dem hvor der ikke skete noget (på vægten), så fik jeg lyst til at arbejde lidt hårdere.

Sådan så min afvikling af kropsmasse ud over 30 dage:

Så blev jeg syg! (karma…)

Det var forventet. Det er sæson for forkølelse og influenza, og øget træningsmængde sammen med vægttab, det plejer at gøre mig mere modtagelig overfor sygdom. Så jeg tog en influenza / forkølelse på 10 dage, lige efter jeg nåede målet på 10 kg.

Efterfølgende har jeg fuldt kostplanen, noget mindre rigidt, så jeg nu siger ja tak til en kage hvis den bliver tilbudt, og jeg spiser også lidt ris eller pasta til aftensmad. Jeg har stadig tabt mig lidt de sidste 14 dage, men langt mindre end de første 30 dage. Det ville også være ganske urealistisk for mig at fortsætte i samme rille en måned mere.  – pr 19/2 siger kampvægten 86,5 kg. 

Målsætningen er stadig at holde igen med slik, kage og alkohol, samt holde mig til meget få kulhydrater om aftenen inden sengetid, at så kommer jeg nok under 85 kilo, hvilket jeg ikke har vejet i siden 2013, så det vil bare være meget sjovt at komme tilbage til min vægt som 35 årig, nu er jeg så tæt på jo. Havde egentlig regnet med at nå det inden jeg ville skrive artiklen her, men det nåede jeg altså ikke.

Konklusion – har det være sjovt?

Ja, jeg har haft det meget sjovt med projektet / eksperimentet. Jeg har haft dage hvor energien været meget lav, og jeg er også vågnet meget tidligt, flere morgener, på grund af sult. Det tror jeg hverken er sundt, eller givtigt i forhold til form, muskler og almindeligt velvære. Jeg vil gerne her gentage at personer med stress eller andre psykiske udfordringer, skal holde sig langt væk fra at forsøge det eksperiment jeg har skitseret i artiklen her.

Jeg vil heller ikke anbefale det til andre, selvom de ikke er stressede eller har andre udfordringer. Jeg har skabt “regimet” til mit vægttab, ud fra mine helt egne kostbehov, og kørt den lige til grænsen, for hvad det føles som om min krop har godt af. Så jeg vil ikke anbefale andre at kopiere mit forsøg.

Jeg vil dog gerne anbefale idéen om at finde en diæt der er stram, med fødevarer der stiller dine behov, og så prøve at holde den en måned. Det er et sjovt forsøg at skære lidt ned på det hele, og se hvor længe man kan holde det ud. Jeg spiser lidt kage og drikker lidt vin og øl igen nu, men holder fast ved nogle af de ting jeg synes fungerede ok.

Det er især morgenmad – som jeg i starten ikke altid havde lyst til – men som jeg stædigt spiste, hvilket jeg virkelig fornemmer er med til at stille min trang til hurtige kulhydrater senere på dagen. Samt hovedsageligt salat, i stedet for kulhydrater, til aftensmaden, fordi det giver en overraskende tilfredshed i kroppen at spise færre kulhydrater, lige inden man skal sove.

Jeg vender tilbage med en artikel om ca.8 uger, med en update på vægten. Er den steget igen (ikke usandsynligt) – har jeg kunne holde vægten (det håber jeg), eller er det lykkedes at komme under de magiske 85kg. Ikke mindst – har jeg lyst til at fortsætte min kostomlægning, efter jeg har ramt 85… eller starter jeg bare en ny tur op mod de 100kg.