Samlede udtagelser VM landevejscykling 2021

// PRESSEMEDDELSE //

Samlede udtagelser VM landevejscykling 
Så har landstrænerne i Danmarks Cykle Union sat navne på samtlige ryttere, der skal repræsentere Danmark ved det kommende VM i Belgien. Der er lagt op til en meget spændende repræsentation med stærke danske herre og kvinderyttere. Hermed følger den samlede oversigt over rytterne.

HERRE ELITE:
Cheflandstræner Anders Lund har nu sat navne på den samlede trup for Herre Elite til det kommende VM i Belgien. Det bliver et fantastisk line-up som Anders Lund her sætter ord på: ”Holdet er nu komplet med udtagelsen af de sidste tre ryttere, der alle har solide og offensive kvaliteter. Opgaven bliver først og fremmest at få alt vores fyrværkeri til at flyve i samme retning, men også at bevare en jordforbindelse og en ydmyghed overfor et VM-løb, hvor vi selvsagt ikke er det eneste stærke hold. Men selv medregnet al realisme og ydmyghed, er der stadig chance for en dansk verdensmester, det er med det mindset vi går ind i opgaven.”

Linjeløb:
Kasper Asgreen (Deceuninck – Quick Step)
Magnus Cort Nielsen (EF Education – Nippo)
Mikkel Frølich Honoré (Deceuninck – Quick Step)
Michael Valgren Hundahl (EF Education – Nippo)
Mads Pedersen (Trek – Segafredo)

Udover de ovenfor tidligere udtagne ryttere, har Anders Lund udtaget disse tre ryttere:
Andreas Lorentz Kron (Lotto Soudal)
Mads Würtz Schmidt (Israel Start-Up Nation)
Mikkel Bjerg (UAE-Team Emirates)

Enkeltstart:
Kasper Asgreen (Deceuninck – Quick Step)
Mikkel Bjerg (UAE-Team Emirates)

Enkeltstarten for disse ord med på vejen fra Anders Lund: ”Selvom EM ikke var prangende, tror jeg at både Bjerg og Asgreen har mere i tanken og kan komme tættere på toppen til VM.”.

TTT (Mixed Team Relay):
Mikkel Bjerg (UAE-Team Emirates)
Magnus Cort Nielsen (EF Education – Nippo)
Mathias Norsgaard Jørgensen (Movistar Team)

————————————————————-

U23 HERRER:
Cheflandstræner Anders Lund har også udtaget sin U23 trup. Her skal følgende ryttere repræsentere Danmark ved VM og der er endda blevet plads til yderligere en rytter til enkeltstarten, idet Johan Price-Pejtersens EM guld udløser en ekstra plads.

Linjeløb:
Jacob Hindsgaul (Uno-X Pro Cycling Team)
Marcus Sander Hansen (BHS – PL Beton Bornholm)
Sebastian Kolze Changizi (ColoQuick)
William Blume Levy (ColoQuick)
Mathias Larsen (Restaurant Suri – Carl Ras)

Enkeltstart:
Johan Price-Pejtersen (Uno-X Pro Cycling Team)
Adam Holm (BHS – PL Beton Bornholm)
Marcus Sander Hansen (BHS – PL Beton Bornholm)

Anders Lund sætter disse ord på de U23 ryttere der skal køre VM: ”holdet får en stor opgave i forhold til at revanchere et meget skuffende EM linjeløb. Jeg forventer at vi kan rejse os og gøre en god figur, men vi må erkende, at vi ikke er i blandt løbets store favoritter, men det kan måske vendes til en fordel. I forhold til enkeltstarten, er det med Johan Price-Pejtersens EM-guld i disciplinen svært ikke at være optimistisk, men samtidig er vi meget opmærksomme på at gå ydmygt til opgaven. Price kan køre med om sejren, men alt skal spille for at det lykkes. Adam Holm forventer jeg kommer til at være tættere på toppen end ved EM, og han er absolut fremtidens mand. Vi har efter Prices EM guld fået en ekstra plads, som er tilfaldet Marcus Sander Hansen. Alt i alt bliver det en meget spændende konkurrence set med danske øjne” slutter en forventningsfuld cheflandstræner.

————————————————————-

JUNIOR HERRER:

Linjeløb:
Carl-Frederik Bévort (Team ABC Junior)
Gustav Wang (Team ABC Junior)
Poul Holten Andersen (Team ABC Junior)
Simon Dalby (Mascot Workwear)
Henrik Pedersen (Team NPV Carl Ras Roskilde Junior)

Enkeltstart:
Carl-Frederik Bévort (Team ABC Junior) – DM TT 2021
Gustav Wang (Team ABC Junior) – DM TT 2019 og 2020

Om udtagelsen til VM siger juniorlandstræner Michael Berling: ”vi kommer ikke til Belgien som favoritter, vi kvalificerede os sågar også kun fuldt på det yderste mandat. Men når det er sagt, så er planen at køre et offensivt cykelløb, og derfor har jeg samlet et stærkt hold, bestående af ryttere der gennem nation cup løbene har vist deres værd, til netop denne opgave. Jeg forventer at vi kommer til levere som hold, så må vi se hvor langt det rækker i forhold til de stærke nationer. I forhold til enkeltstarten, har Carl-Frederik og Gustav været de bedste enkeltstart ryttere i U19 klassen gennem de sidste to sæsoner, hvor de er slutter 1 og 2 ved DM både i 2020 og 2021.”.

————————————————————-

ELITE KVINDER:
Ud fra den tidligere udmeldte bruttotrup, har landstræner Tayeb Braikia udtaget følgende ryttere:

Linjeløb:
Amalie Dideriksen (Trek-Segafredo)
Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ)
Emma Norsgaard (Team Movistar)
Julie Leth (Ceratizit-WNT)
Marita Jensen (Team ABC Dame Elite)
Rebecca Koerner (Team ABC Dame Elite)
Trine Holmsgaard (Isorex No-Aqua Ladies)

Tayeb Braikia knytter disse kommentarer til udtagelsen:
”Det bliver med fuld deltagelse i begge discipliner, når vi kommer til VM i Belgien. Vi har haft ryttere helt fremme i verdenseliten i flere år, og derfor glæder det mig, at vi netop på de ruter, som VM køres på i år, kan stille med fuldt hold. Jeg synes vi har rigtig gode muligheder for at være med til at præge løbet. Vi har 7 ryttere med til linjeløbet, og ruten giver os god mulighed for at inddele løbet i faser. Ruten er hård, men vi kan være med fremme, også i finalen. Vi skal udnytte, at vi stiller med fuldt hold, og være aktive i den første del af løbet, som er flad fra Antwerpen mod Leuven. Jeg tror afgørelsen sker på Flandern rundstrækningen, som byder på nogle hårde stigninger.”

Enkeltstart:
Emma Norsgaard (Team Movistar)
Rebecca Koerner (Team ABC Dame Elite)

”Enkeltstarten er flad og passer både Emma og Rebecca godt. Emme er skuffet efter EM, men vi tror på, at der er hul igennem ved VM, så hun kan igen kan lave et topresultat. Rebecca, som til næste år skal køre for Uno-X, har en meget kort karriere bag sig, så vi forventer ikke et topresultat i år, men det gør vi på sigt”.

TTT (Mixed Team Relay):
Amalie Dideriksen (Trek-Segafredo)
Emma Norsgaard Jørgensen (Team Movistar)
Julie Leth (Ceratizit-WNT)

”Også til Mixed Team Relay, bidrager vi med et stærkt hold på kvindesiden. Vi tror på muligheden for at køre med om medaljerne. Amalie, Emma og Julie er alle topmotiverede for projektet, og sammen med det stærke herrehold stiler de højt.”

————————————————————-

JUNIOR KVINDER (U19):
For junior kvindernes vedkommende har landstræner Tayeb Braikia udtaget følgende ryttere:

Linjeløb:
Ida Krum (Give Cykelklub)
Laura Auerbach-Lind (Give Cykelklub)
Solbjørk Anderson (Team RYTGER powered by Cykeltøj-Online.dk)
Victoria Lund (Team RYTGER powered by Cykeltøj-Online.dk)

Enkeltstart:
Laura Auerbach-Lind (Give Cykelklub)
Victoria Lund (Team RYTGER powered by Cykeltøj-Online.dk)

Om udtagelsen af junior kvinderytterne siger Landstræner Tayeb Braikia: ”Det bliver første gang de 4 ryttere deltager i et så stort mesterskab, da VM for U19 jo var aflyst i 2020. Laura Auerbach-Lind bliver alderskaptajn i gruppen, da hun er eneste 2. års juniorrytter. Laura har gjort det super godt i denne sæson og har ved flere lejligheder vist, at hun er vores stærkeste TT rytter. Victoria Lund er ved at finde formen igen efter en kort pause i sommerferien, og er vores anden TT rytter på en rute, som passer begge rigtig godt.
I landevejsløbet suppleres de 2 TT ryttere af Ida Krum og Solbjørk Anderson. Begge ryttere har kørt godt i 2021 og haft en rigtig god udvikling. Solbjørk viste i Watersley Ladies Challenge i forrige uge, at hun kan være med fremme, så hun bliver vores stærkeste kort i landevejsløbet. Selvom vi har fokus på udvikling og 3 af vores 4 deltagere er 1. års ryttere, håber vi selvfølgelig alligevel på gode resultater”,
slutter en forventningsfuld landstræner.

FAKTA:
VM i Landevejscykling køres i Flandern, Belgien i perioden 18. – 26. september
Løbene afvikles på forskellige lokationer.

Program:
Søndag den 19. september (Knokke – Heist)
VM enkeltstart – Elite herrer

Mandag den 20. september (Knokke – Heist)
VM enkeltstart – U23 herrer og Elite kvinder

Tirsdag den 21. september (Knokke – Heist)
VM enkeltstart – Junior herrer og Junior kvinder

Onsdag den 22. september (Knokke – Heist)
VM holdløb – Mixed Relay

Fredag den 24. september (Leuven / Antwerpen)
VM Landevejsløb – U23 herrer og Junior herrer

Lørdag den 25. september (Antwerpen)
VM landevejsløb – Elite kvinder

Søndag den 26. september (Antwerpen)
VM landevejsløb – Elite herrer