Specialized CREO SL 2019 AltomCykling.dk

Specialized CREO E-bike: 195km rækkevidde til 120.000 Kroner

Specialized har brugt hviledagen på at annoncere en ny cykel, en landevejs el-racer… Turbo Creao SL. Det er et imponerende stykke ingeniør arbejde der ligger bag den ultra lette elcykel, men prisen er mindst ligeså imponerende… $17.000 (112.643 DKK)… her kan os danskere så sikkert smide lidt moms oveni. AV!

Af Uggi Kaldan | Foto Specialized

Industry leaders, lead the way!

Crea er absolut ikke den første high-end e-bike fra den amerikanske mastodont, Wh Turbo LEVO har tidligere sat barren højt. Men det her er den første e-bike til landevejen, og som sædvanlig går Specialized efter at sætte barren højt. Meget højt!

Cyklen er blevet promoveret på hemmelig vis, som én der ville kunne “flade stigninger ud” eller som Specialized har sagt “Flatten the Roads”. I dag viste de så hvad det hele handlede om.

Deres letteste el-cykel nogensinde, Turbo Creo SL!

321826-ETSC5702-164e9e-original-1562595430

Så hurtig som en tour-rytter…

Hvordan opnåes det så at “Flatten the Road” som Specialized siger? Naturligvis med en let cykel, der har stor rækkevidde. Her er firmaets egne ord:

The Turbo Creo SL has the capability to make any rider as fast as a Tour de France rider. It offers powerful and smooth assistance in a light weight bike, which will have riders climbing mountains as if the earth was flat. Thanks to Tesla, electric automotive technology has advanced at a lighting fast clip, and Specialized refuses to stay behind. They’re setting a new standard in the e-bike industry for light weight, power delivery, range and connectivity.

Hvad er let så, når det kommer fra Specialized? Det er 12,2 kg, det er let, når det er en e-cykel vi snakker om. Cyklen har en helt ny krankbaseret motor, special designet af Specialized selv, ifølge firmaet fandtes der ingen motorer på markedet der var så lette som de ønskede, og samtidig kunne levere de rigtige specifikationer, så firmaet byggede sin egen motor.

Resultat: 240W næsten lydløs krankbaseret motor, med modelnavnet – SL1.1.

Den nye Turbo Creo SL angives til 195km rækkevidde, det er meget, og er naturligvis ikke en rækkevidde man når på højeste niveau af hjælp som cyklen tilbyder. Med andre ord, du kører ikke 195km i samme hastighed som en tour rytter, hvis du ikke selv hjælper (en del) til. Men Specialized siger alligevel at tallet er “real world range” – og altså ikke hyper optimistisk… forhåbentlig får vi lov til at teste én!

Specialized CREO SL 2019 AltomCykling.dk

Mission Control giver dig kontrollen

Specialized CREO SL giver også gode mulighed for selv indstille cyklen som du ønsker, via APPen Mission Control. Her kan du indstille cyklen til – ECO, SPORT og TURBO. APPen har en masse indstillingsmuligheder, og kan f.eks. indstille hjælpen fra motoren, og batteriniveau, således at du ikke løber tør, inden du er hjemme.

Det kræver blot at du indtaster ca. hvor langt du ca. skal køre, inden afgang, det er ret smart faktisk, og noget jeg tidligere har testet på VADO, det fungerer perfekt.

Specialized CREO SL 2019 AltomCykling.dk

Fed let el-cykel, men heftig pris!

Topmodellen “Founders Edition” bliver produceret i blot 250 stk, og bliver nummererede, det er vel også det mindste man kan bede om, til 120.000 kroner?

I letteste opsætning Specialized tilbyder vejer cyklen kun 11.9 kg, det er imponerende let for en elcykel.
Hvis du ikke lige har 120.000 kroner til din ny el-cykel, så kan du vælge basismodellen i stedet, den er noget billigere, med en opgivet pris på 59.000 kroner.

Bemærk at de angivne priser er direkte omregnet fra prisen i dollars, vi har ikke fået oplyst de endelige danske priser endnu, så de danske priser kan vise sig at være forskellige fra priserne i artiklen her. Håber der kommer en dansk demomodel hjem, for uanset hvad gad vi virkelig godt prøve den!

Specialized Turbo Creo SL