Jeg lyver ikke, FingersCrossed laver fantastiske strømper

Hvad afgør om et par cykelstrømper er gode, middel, eller direkte dårlige? Mange faktorer, naturligvis. Holder de elastikken, er de holdbare, “ånder” de godt, alt sammen vigtige parametre, men ét er overset. Holder de farven! Kan de tåle en tur i regnvejr, uden at blive grå og kedelige i udtrykket, selvom du nænsomt vasker dem, i en nidkært farvesorteret vask?. Mange strømper er helt ekstremt elendige, når det kommer til at holde til en helt almindelig vask. FingersCrossed er omvendt, nærmest magiske på dette område.

Vi har mishandlet 5 par, i 6 måneders dansk vintervejr, resultatet ses på tørresnoren herover… har I virkelig vasket den hvide strømpe 20 gange, med andre farver tøj, samt kørt den helt sort i mudder, flere gange? JA! Det har vi, og den er hvidere i virkeligheden, end den er på det uredigerede billede, vi har valgt som cover. No fingers crossed… hvis du forstår sådan én!

Kvalitet, avler kvalitet, sjovt nok.

FINGERSCROSSED blev grundlagt i 2016 af Susanne & Patrick. To passionerede cykel – og designnørder. Ikke overraskende kommer de to fra en baggrund i kommunikation og design, hos gigantiske firmaer, inden de altså slog pjalterne sammen, og skabte nogle af de bedste strømper jeg til dato har haft på mine fødder. Jeg tænker det er fordi de ikke er gået på kompromis, ét eneste sted i processen, hvilket med garanti også er derfor prisen er som den er. Kvalitet koster, som bekendt.

Det var mange roser, jeg ved det, men se lige på coverbilledet. Tilbage i Oktober købte jeg 5 par FingersCrossed strømper, i 5 forskellige farver. Jeg fik lidt rabat, så indkøbet stod mig i 800 kroner, normalprisen pr. par, er 199 kroner. For et par strømper!? What??. Ja, det ér mange penge, men er det dyrt?… Jeg har næsten udelukkende cyklet i de 5 par strømper, de sidste 6 måneder. Alle 5 par har været udsat for længere ture i regnvejr, og været komplet mudrede til. De er blevet vasket skødesløst, sammen med andre dele fra min cykelgarderobe, i alskens farver, også det hvide par!

Og, ikke nok med at de stadig holder formen, de er uden huller, og de er dejligt åndbare. Mindst ligeså vigtigt er det, at jeg stadig gider at bruge dem, for de ser stadig flotte ud i farverne. Så flotte, at jeg uden at tøve, stadig ville tage dem på til “raceday” – hvor man som regel vælger det stiveste puds, og det nyeste tøj. Se lige den hvide strømpe, jeg har aldrig haft et par hvide strømper, som jeg har mishandlet så meget, der stadig var så hvide, efter så mange vaske. Magi.

199 kroner, og de er alle pengene værd.

Jeg er vild med de helt enkle helfarvede strømper, men FingersCrossed laver også en række andre modeller, i forskellige farver og mønstre, og med forskellige mottoer på, men de enkle, er de fedeste, synes jeg. De fåes i virkelig mange forskellige, og moderigtige, farver, så de kan matche stort set ethvert out fit. Er du helt klassisk, så køber du naturligvis den hvide version, og jeg kan så garantere dig, at de bliver ved med at være hvide, vask efter vask.

Jeg har ikke fået hverken penge eller strømper for denne anmeldelse, blot brugt en mindre formue på at købe 5 frække farver til fødderne, og brugt dem, virkelig brugt dem. Resultatet taler for sig selv. Ubetinget anbefaling herfra. 199 kroner er meget for et par strømper, men prisen retfærdigøres, hver gang du hiver dem ud af din vaskemaskine, og glædes over at de stadig ser ligeså lækre ud, som da du så dem i butikken, og ikke kunne lade være med at købe dem.

Køb dem hos din lokale cykelhandler, kontakt evt. importøren, CyclingPeople.dk, for at få oplyst nærmeste forhandler.

Vi ses på landevejen, og til motionscykelløb, snart #fingerscrossed!