Diverge Specialized AltomCykling.dk 2018

Oval klinge fra Rotor og Gravel King fra Panaracer

Vi har fået tilsendt et par interessante ting til gravelcyklen, som vi skal ud og teste! En QX1 klinge fra Rotor Bike Components og et par Gravel King SK dæk fra Panaracer –  tubeless naturlivis. De er blevet monteret med SEAL fra Squirt Lube… og for at få dækkene ud på fælgen brugte vi den smarte Air Shot “dims”?!  

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan (& Kim Mekker)

Hov… redaktøren skulle selv på arbejde!!

Det er lidt af hvert vi har fået samlet sammen til test, men det tager også lidt tid at vurdere tingene, så det er fint at få sat nogle ting i søen, vi har nemlig en masse produkter liggende i testkassen vi skal nå.

QX1 klingen er en 44. Den udskifter den 42 som min Diverge er født med, med med en 42er bagpå klarer jeg vist stadig de fleste bakker. Jeg måtte selv i gang med at montere, da der var travlt i værkstedet hos Bings Bikestore. Her får jeg lov at låne værksted, inklusive mekaniker, fra tid til anden, tak for det!!. 

AltomCykling.dk Uggi 2018

Jeg oplevede en lille udfordring med 5 huls kranksættet hvor der sidder såkaldt “hidden bolt” v. pedalarmen. Der er et lille gevind der sidder i selve klingen, der skal flyttes over i den nye klinge.

Jeg nåede frem til at jeg måtte pille spideren af for at kommet til, en forholdsvis ukompliceret operation – 3 torx skruer af og på igen. Men fandt så senere ud af at det sagtens lader sig gøre uden at pille spider af… yes yes så blev man lidt klogere i dag også.  

Har så i også øvrigt fundet ud af at jeg har fået kigget forkert i vejledningen og vendt klingen “forkert”. Jeg gik efter at montere i position 4, men jeg har fået monteret klingen i position 3. Det forklarer jeg mere udførligt i selve testen. 

Jeg har tænkt mig at eksperimentere med positionen for at vurdere om jeg kan mærke forskel, og i det hele taget kommer der noget mere info om det i den endelige test. 

Klingen ser super flot ud på SRAM X1 kranksættet, det ser meget “naturligt” ud, glæder mig til at komme ud og prøve det. 

QX1 SRAM 44 AltomCykling.dk 1X 2018 Rotor

Mekker Kim fandt lidt tid, da tubeless skulle monteres

OK – indrømmelse. Jeg synes Tubeless er fantastisk på brede dæk, men jeg har godt nok haft mange knap så heldige oplevelser, når det skulle monteres for første gang. Særligt med med nye dæk.

Så nu lusker jeg som regel på værksted og får en fagmand til det. I dag var ingen undtagelse, og det krævede også lidt snilde at få Panaracer dækkene til at sidde. Ikke at de er særligt besværlige at montere, men tubeless, ja, det er bare ikke ALTID, let. Jeg tror ikke jeg er den eneste der oplever, at det godt kan drille lidt. 

Air Shot AltomCykling.dk Bings Bikestore 2018

Diverge er monteret med det glimrende Specialized Trigger dæk fra fødslen, ligeledes i en 38er, det har kørt super godt. Umiddelbart virker det her dæk fra Panaracer til at have en smule mere mønster, både i kanten og på slidbanen.

Det er desuden skinwall versionen jeg har fået, det fåes også i ren sort. Det er en lidt mørk nuance Panaracer har valgt til de lyse sider, personligt synes jeg det er mere lirens med et lidt lysere nuance – men det har naturligvis ikke noget med performance at gøre, som naturligvis er det vigtigste… skarpt forfulgt af udseende hehe. 
Panaracer Gravel King SK AltomCykling.dk 2018

Tubeless forsejler… eller bare “snask”

Kært barn har mange navne, og “snask” er et kært barn, det er jo det der gør et tubeless dæk smart, da det går ind og “lapper” dækket hvis der bliver prikket hul i det. 

De medfølgende Triggerdæk havde vi monteret med Orange Seal og det har faktisk fungeret rigtig godt. Min referenceramme med div. SEALs er ikke så stor (endnu) så jeg prøver mig lidt frem med forskellige mærker.

Denne gang er det SEAL fra Squirt vi prøver. Man kan jo ikke vide alt fra dag ét, nogle gange er man begynder, og det er jeg på SEAL området. Glæder mig til at finde ud af om jeg kan mærke forskel på det her og Orange Seal. 

Jeg bliver også nødt til at læse op på emnet om “snask” – for jeg ved faktisk ikke helt hvordan en slags snask kan være bedre end en anden – men det håber jeg at jeg kan blive klogere på, og fortælle jer læsere om, om et par uger! 

Squirt Lube SEAL AltomCykling.dk Bings Bikestore 2018

The result

Yes – min Diverge fra Specialized har stickers på overrøret, og multifarvet styrbånd, et lidt “vildt” udtryk som “skin wall” dækkene fra Panaracer passer meget godt til :D Sjov og ballade synes jeg. Der skal nok være nogle der synes det er alt for meget.

I øvrigt er cyklen også udstyret med CeramicSpeed pulleyhjul og kranklejer, som vi (indtil videre forgæves) forsøger at mishandle efter bedste evne, for at få dem til at pive lidt. Efter 1000km er det som om pulleyhjulene kører ENDNU hurtigere, og det samme med kranklejerne, så hvis de er blevet slidt, så mærkes det, overhovedet, ikke. 

Regner med at have noget fornuftigt at sige om dæk og klinge om ca.14 dage! 

Vi ses på landevejen! 

Diverge Specialized AltomCykling.dk 2018