Man kan ikke snyde i en FTP / watttest, og det er faktisk lidt snyd! Jeg skal være den første til at indrømme at formen var lidt overvurderet, og der er LANG vej tilbage til fordums styrke (og vægt) – uendeligt langt føles det. Men der var intet at gøre, der var bare ikke flere watt i benene og min FTP, ja den er hvad den er, lav! 

Af: Uggi Kaldan | Foto: Jesper Bjerring

Hvorfor lade man sig overhovedet teste??

Godt spørgsmål, jeg har netop debatteret lidt med et par gutter på nettet der forsværger teknik, Garmin, Wattmålere, KOMs osv. osv. – hvad skal vi egentlig med alle de tal og alt den teknik? Er det vigtigste ikke i bund og grund at komme ud og cykle en tur? 

Mit svar – TJO! For nogen er det vigtigste alene at komme ud på rammen, cykle en tur, nyde naturen og lade op. Det er der heller ikke noget som helst i vejen med, overhovedet ikke faktisk! For andre, f.eks. mig selv, så nyder jeg også en god tur på rammen, jeg elsker at komme ud i naturen, men jeg elsker også gadgets, elektronik, tests, flotte cykler, lækkert tøj og alt det andet, der nu følger med det at være lidt cykelnørdet.  Jeg synes ikke den ene tilgang er mere ægte eller renere, end den andet, folk er bare forskellige. 

Hvis du absolut hader tal, watt, FTP, Garmin computere og andet nørderi – så stop med at læse, og se den her video i stedet… :)

Ja ja, men hvorfor tester man så f.eks. sin FTP?

Jeppe Tolbøll har skrevet en rigtig god artikel om emnet (læs den her) men helt kort, man tester sin FTP, for at finde ud af hvor ens form nogenlunde ligger, således at man med en wattmåler kan træne i de mest optimale zoner, alt efter hvad man ønsker at forbedre. 

Jeg har tilbage i 2013 taget en laktattest magen til den vi tog i går, og skal vi ikke bare lade det være sagt med det samme, redaktøren på denne blog træder IKKE 309 watt i FTP som jeg gjorde i 2013, og jeg vejer heller ikke 82 kilo længere.

Til gengæld skal jeg ned og køre Fausto Coppi Gran Fondo, med start i Cuneo til sommer, mit første motionsevent i rigtige bjerge, så der skal ske noget, for formen er virkelig skidt lige nu! Jeg er bestemt heller ikke ligefrem cykelryttertynd! 

Forberedelse til bjergene! 

Man kan stadigvæk godt argumentere for at Søren og jeg burde droppe alt det der watt / træningsfis og bare cykle en masse kilometer, tage til Italien til sommer og så tage det som det kommer. Det kunne vi sagtens, det ville helt sikkert OGSÅ blive en sjov tur. 

Men vi er faktisk begge to lidt nørdede og har lyst til at gribe projektet lidt mere systematisk an. Følge et program, køre efter nogle wattzoner. Gu ve hvad sådan nogle fædre, med begrænset tid (og 2 små børn pr. mand), kan opnå af form, når man forsøger at træne lidt systematisk? Det kan jo faktisk også give noget til en oplevelse, at pulsen ikke ligger 2 under max, hele tiden! 

15 minutters opvarmning og så afsted. 

Hvis du har skimmet Jeppes artikel om FTP, som vi linker til ovenfor, så ved du også at FTP i bund og grund betyder hvor meget kraft du kontinuerligt kan trykke ned i pedalerne i en time i træk. Psykologisk kan det dog for mange være svært at kapere en times all out, ligesom det for begynderen kan være virkeligt svært at disponere kræfterne. 

Derfor findes der forskellige systemer der kan fastlægge din FTP, uden at du behøver sidde en hel time på træneren. Den mest kendte er nok 20 minutters testen, hvor man køre all out, og så trækker nogle procent fra, og det er så ret præcist din FTP. 

Hos Velofit kører man et andet system – trappetesten, hvor man måler laktat mængden (populært kaldet mælkesyre) i blodet hvert 4. minut, mens du kører nogle intervaller der ligeledes stiger i intensitet hvert 4. minut. Helt kort så betyder det at du på et tidspunkt rammer din syregrænse, leveren kan ikke længere nå at forbrænde den syre der ophobes, og derfor begynder du at få problemer med at træde mere. 

Når du rammer den grænse, så vil dine laktattal stige meget kraftigt, meget hurtigt, og ud fra det “knæk” i laktat kurven kan man vurdere mange watt du kan træde i en FTP test (altså en times all out på cyklen, som du får kørt helt optimalt). Vi har kun fået et kort overblik over hvordan det gik, træningsprogrammet får vi senere, hvor jeg så vil skrive en opfølgende artikel. 

Ud fra opvarmning fik jeg lov at starte på 175 watt og Søren startede på 200 watt (på pulsen kunne vi allerede under opvarmningen vurdere at Søren var i bedre form end jeg, og derfor kunne han starte lidt højere end mig. 

Afgørelsens time! FTP og watt, det er ikke for alle. 

Det blev en forbandet hård omgang, allerede da jeg ramte 225 watt synes jeg det var hårdt, og Søren svedte også da han sad og rullede 250 watt, I får ikke de endelige watttal før den næste artikel, men vi skal jo have konkurrencen afgjort, og jeg Søren VAR bedre, men dog ikke så god som jeg havde troet. 

Til gengæld var jeg selv noget dårligere, så forskellen var alligevel markant, men dog ikke helt så markant som jeg havde forudsagt. Inden jeg afslører hvem der har vundet den store wattkonkurrence, vil jeg dog lige afslutte temaet omkring at køre med og uden watt, for hvordan føles det egentlig at have været meget bedre, og nu få syn for sagn, formen er vitterligt blevet MEGET dårligere, og watt pr. kilo ratio tør jeg slet ikke tænke på!! 

Det føles træls – jeg var sgu sur over det i går, men i dag er jeg motiveret, og sådan har jeg det med tests og tal. Jeg synes det er sjovt og motiverende. Men sådan har alle det jo ikke, så inden du hopper afsted til en test hos en af de utallige udbydere der findes, så mærk lige efter, har du lyst til at få at vide at du faktisk bare er en småfed motionist der ikke træder noget særligt? Eller vil du gerne forblive i illusionen om at du på en god dag da sikkert nok kan følge med i de højere licensrækker. 

Facit på konkurrencen blev at forskellen mellem Søren og jeg var på 39 watt. Det lyder som noget der nok burde kunne indhentes, men ser man på vores tal, så blev det afsløret at jeg har en del arbejde foran mig, hvis jeg skal indhente Søren, det vender jeg tilbage til, når jeg vil fortælle lidt om hvordan de første 14 dage er gået, hvor jeg har skulle følge et program. 

Vinderen af konkurrencen blev dermed: Thomas Theilgaard der har vundet et sæt Trekz Titanium fra AfterShokz). 

Makkertest – det´ sjov!

Jeg vil lige afslutte med en anbefaling, hos Velofit er det muligt at blive testet 2 samtidig, og det er faktisk sjovt, det var både sjovt og motiverende at sidde ved siden af Søren, men det var også rigtig sjovt at snakke om oplevelsen bagefter, vi har heller ikke helt samme tilgang til hvordan vi gerne vil have skruet et program sammen. 

Alt det kan I læse mere om, om et par uger, når vi er igang med programmet, det bliver rigtigt sjovt! 

Vi ses på landevejen – og husk – der er ingen regler; kør med garmin, kør uden, kør med watt, kør uden. Det handler i bund og grund bare om hvad du synes er sjovt, og det skal det altså være, for det er jo derfor vi cykler, for sjov (de fleste af os i hvert fald).